Leder: Brøndbys ord bider ikke på FCK og FCM

 

Det er ingen alder, hvis du er chefredaktør på Tipsbladet og lever af at fortælle om fodbold fra morgen til aften. 

 

Hvis du spiller i marken i som professionel fodboldspiller, signalerer alt over 30 år til gengæld grundigere lægetjek, kortere kontrakter og generel mistro til dine sportslige præstationer og din krops nært forestående forfald – eksempelvis i ledere som denne.

De tre aldre, jeg skrev i første linje, er selvfølgelig ikke valgt tilfældigt. Så gamle er Daniel Agger (1984), Thomas Kahlenberg (1983) og Johan Elmander (1981), de tre føringsspillere hentet ind på foranledning af klubejeren.

 

Jeg forventer bedre spil og flere kampe fra Agger og en god sæson på samme niveau som 14/15 fra Kahlenberg. Men i skrivende stund har Agger kontraktudløb om 12 måneder, og cheftræner Thomas Frank har kontraktudløb et år senere i 2017. Så hvorfor al den snak om guld i 2018?

I Brøndby IF vil man utvivlsomt sige, man både kan få balance i økonomien og matche de to konkurrenter. Men så er der godt nok mange hvis’ser, der alle skal falde ud til Vestegns-klubbens fordel.

 

Med ansættelsen af Troels Bech har Brøndby IF hyret endnu en leder med ordet i sin magt. 

 

Cheftræneren taler om det langsigtede arbejde, det samme gør den kommercielle afdeling, selvom det er her og nu, Brøndby IF har brug for at få den omsætning tilbage, der er forsvundet, siden Michael Laudrup var trækplaster.

 

Troels Bech brugte ved præsentationen mandag adskillige gange ordet ”kontinuitet”, selv storaktionær Jan Bech Andersen taler om 2017 og 2018.

De mange ord virker til at være ude af trit med virkeligheden i Superligaen, regnskaberne og stjernetrioens fødselsattester.

 

Brøndby IF’s målsætning er et mesterskab senest i 2018 og en økonomi i balance i 2017. De to ting harmonerer dårligt, når der efter alt at dømme er et godt stykke vej til, at driften går i nul, og når de to hovedkonkurrenter i Parken og Herning har henholdsvis en veletableret forretningsmodel og engelske Matthew Benham i ryggen til at skyde penge i spillere, for ikke at nævne et stærkere udgangspunkt med bedre trupper end den på Vestegnen.

 

Som jeg ser det, er der tre sandsynlige scenarier.

 

Man kan erkende, at FC København og FC Midtjylland bliver meget svære at overvinde de næste tre år. Den kamel er svær at sluge, selvom retorikken i øjeblikket peger i den retning.

 

Man kan i den kommende sæson gå benhårdt efter at blive mester med Agger og Kahlenberg i storform og nogle særdeles gode brikker handlet ind af Troels Bech i de næste uger.

Eller også skal Jan Bech Andersen og andre pengefolk med Brøndby-hjerte lægge endnu flere penge i førsteholdet for at matche FC København og FC Midtjyllands nye spillere i de kommende transfervinduer.

 

Troels Bechs fantastiske oneliners og netværk efter to årtier i dansk klubfodbold skal matches med et godt track-record på transfermarkedet, der skal minde om de bedste sæsoner i Silkeborg og Esbjerg, hvor Bech fik meget ud af knappe ressourcer.

 

De navne, Brøndby nu forbindes med, Simon Makienok, Kalilou Traoré og Frederik Rønnow, er fornuftige. 

 

Men de er kun begyndelsen, hvis Brøndbys anstrengelser skal give et mesterskab eller som minimum et seriøst titel-attentat, mens Daniel Agger og Thomas Kahlenberg stadig er på toppen.

 

Hvis det er guld, der er målet, følger egne talenter senere, uanset at Brøndby ligesom alle andre Superliga-klubber taler om ungdommen som fremtidens frelse.

Det er ikke så lidt, en mand uden et sportsdirektør-job på CV’et skal leve op til. For mig at se er et målrettet guld-attentat i 2016 eller yderligere kapitaltilførsel de eneste farbare veje, hvis den megen snak om langsigtede mål da ikke er forarbejdet til at tale skrotte målsætningen om guld i 2018. For ord bider ikke på FC København og FC Midtjylland.