Leder: Sidste udkald for en frisk start for landsholdet?

Da landsholdet mandag holdt presseseance på et hotel i Horsens, og en dygtig sportsredaktør fra den lokale avis fik landstræner Åge Hareide i tale om hans fireårige kontrakt med DBU, talte vi som vanligt også taktik og mandskab med landstræneren.

Samtalen drejede blandt andet ind på den defensiv, der så ukarakteristisk usikker ud i efterårets kampe mod Polen og Montenegro.

Åge Hareide er optimistisk efter at have haft mange af de samme forsvarsspillere, der søndag spiller i Cluj i Rumænien, med på sit hold siden sidste forår.

Men som nordmanden også korrekt konstaterede, giver det nogle andre arbejdsbetingelser på et landshold, når man mødes og spiller kampe relativt få gange om året.
Hareide mente det på ingen måde negativt, men for mig at se ramte landstræneren lige ned i det grundlæggende skisme, der er årsagen til de konflikter, vi ser omkring A-landsholdet og DBU i disse år.

For konflikter er der.

Det var meget markant og opsigtsvækkende, at Simon Kjær, William Kvist og Christian Eriksen i begyndelsen af året meldte skarpt ud med konkret, alvorlig kritik af forholdene omkring A-landsholdet såvel som samarbejdet mellem spillerne og dele af DBU’s top.

Det fulgte i kølvandet af en voldgiftssag i slutningen af 2016, hvor DBU blev underkendt i en strid med Spillerforeningen om spillerens andel i kommercielle indtægter og forsikring af spillere i landsholds-tjeneste – ja siden begyndelsen af 2015 har der været mindre og større sager omkring DBU, mens den dengang nyansatte direktør Claus Bretton-Meyer og nyudnævnte formand Jesper Møller har forsøgt at reformere forbundet.

At gøre DBU med A-landsholdet i spidsen til en positiv, samlende kraft i dansk fodbold med moderne ledelse og kommunikation er en fin tanke.
Men med de mange sager, senest denne uges polemik omkring en Åge Hareide-kontrakt, der i virkeligheden er fire og ikke to år lang, er jeg efterhånden alvorligt i tvivl om, hvorvidt DBU’s mission kan lykkes.

Åge Hareide sagde det selv.

Arbejdsbetingelserne er bare anderledes for et landshold, og det gælder i lige så høj grad alt det omkring og uden for fodboldbanen.

Hvor det i firserne i høj grad var landsholdet, der var dansk fodbolds lokomotiv, er A-landsholdet og DBU i dag de små sammenlignet med de klubber, landsholdsspillerne kommer fra – flere Superliga-klubber har også fået en størrelse og en professionel organisation med daglig, kontinuerligt arbejde med spillerne, som landstræner Åge Hareide kun kan drømme om.

Jeg tror ikke, det er ond vilje, når DBU ikke før nu har sikret de behandlere og forhold omkring landsholdet, som holdets førende spillere kritisere så kraftigt i januar.
Man har bare ikke økonomien til at matche det setup og have de specialister ansat, langt de fleste landsholdsspillere til daglig har til rådighed, og som andre, større landshold i Europa har.

For mig at se er alle andre end verdens største landshold røget om på bagsædet med klubberne på førersædet, og når DBU så oveni skyder sig selv i foden med uklare aftaler og tvister med spillerne, ender man alt for ofte med at blive en vittighed blandt de fodboldinteresserede danskere, uanset at der faktisk er en lovende samling spillere under udvikling, der har potentialet til at spille en positiv rolle ved slutrunderne i 2020 og 2022.

Nej, det ligner lidt for meget det klassiske billede af familien Fodbolddanmark på sommerferie, hvor spillerne og DBU sidder på bagsædet, skændes om iPaden og de sidste bolsjer i posen og spørger, om vi snart er der, mens klubberne og tilhængerne sidder oppe foran og ryster på hovedet, mens de planlægger ruten.

Det er ved at være sidste udkald for en frisk start mellem DBU, Hareide, spillerne og Spillerforeningen, så Ekstra Bladet ikke igen med fuld rimelighed kan spørge forbundet i en leder i denne uge, om man er løgnere eller lallende amatører i Hareide-sagen.

Hvis der ikke sker forbedringer nu, har jeg svært ved at forestille mig, at landsholdet og DBU undgår at trykke på reset-knappen forud for kvalifikationen frem mod EM 2020, uanset hvor korte eller lange ansættelseskontrakter, DBU har indgået.