Jeg håber, du er klar til fire årlige Superliga-kampe mellem Brøndby IF og FC København. For jeg bliver overrasket, hvis det ikke er en realitet til sommer næste år – ja måske allerede, når den nye liga begynder om 3½ måned. Et slutspil om guldet, der minder og det i Belgien, med alle mulige fordele og ulemper, der følger med.
Der er en reform af Superligaens ligastruktur på vej, og i modsætning til tidligere forsøg på forandring ser det ud til, at den tyve år gamle model med 12 hold der mødes tre gange forsvinder.
Divisionsforeningen har bedt et hollandsk firma undersøge, hvordan turneringen kan skrues sammen. Hollænderne og Divisionsforeningens ledere har været på turne i landet og mødtes med fans, Superliga-trænere, anførerne fra Superligaen, tv-stationer og beslutningstagerne i klubben, før landskampen i Århus mødtes hollænderne også med et par håndfulde journalister.
Hollænderne siger, de undersøger alle muligheder og aktivt søger alle parters input. Det er et godt sted at starte. Med deres store erfaring har de en ide om, hvad der er bedst for dansk fodbold. De vil ikke ud med den holdning. Men opdraget fra Divisionsforeningen lyder til at være en blanding af at skabe en stærk top, der kan klare sig i Champions League og Europa – målet er at være i Europas top 15 – og at sikre, at klubberne kan tjene flere penge og spille flere kampe med noget på spil.
En af de vigtigste pointer fra det hollandske konsulentfirma var, at risikoen for meningsløse kampe var for stor, og at klubberne havde fortalt dem, angsten for nedrykning var lammende og afskrækkede dem fra at give unge spillere chancen.
Hollænderne viste modeller med 12 og 14 hold i Superligaen. På et tidspunkt i foråret blev de delt i to eller tre grupper, og så var der et mesterskabsslutspil, en mellemgruppe, der spillede om at møde nummer fire fra mesterskabsslutspillet i direkte duel om en Europa League-plads, og så et nedrykningsslutspil, hvor et hold rykker direkte ud og et eller to andre spiller playoff mod nummer to og tre i 1. division.
Ved at gå op til 14 hold kan storklubberne i Superligaen sandsynligvis få stemmer nok til en mesterskabs-playoff, hvor FC København og Brøndby IF vil være garanteret fire opgør mod hinanden, hvis de ellers kan holde sig i top 4 eller 6 indtil slutningen af marts. De store jyske klubber og OB vil givetvis også være med på ideen. Hvad gør det at lukke et par ekstra hold ind i bunden, hvis man i sidste ende alligevel får flere topkampe og et par spillerunder ekstra til at tjene penge på stadion og spillertrup. Og de mindre hold kan også være med på ideen, fordi man – ligesom med tv-pengene i dag – spiller om de attraktive pladser.
Alle mulige modeller kan komme i spil. En halvering af pointene, der tages med fra et grundspil til slutspillene, så der kom ekstra spænding, nedrykningskampe mellem bundholdene. Prøv at forestil dig, hvis Silkeborg IF og FC Vestsjælland til maj skulle spille bedst af tre kampe om nedrykning eller chancen for at møde Lyngby/AGF om den sidste Superliga-billet. Det bliver bestemt ikke køn fodbold, men sikke et tv-drama.
Der er mange argumenter for en slutspilsmodel. Mere plads og mod til at bruge unge spillere i toppen og midten af rækken og en mere fair model end de tre kampe per sæson, holdene i dag har mod hinanden. Men dramaet er i centrum. Der skal være noget på spil i længere tid, til gavn for fans og spillere, så klubberne kan få noget mere ud af de penge, de investerer i deres førstehold.
Slutspilsmodellen er for topklubberne en måde at få flere af de attraktive kampe mod hinanden, og i modsætning til i en 10-holds liga bevarer de små illusionen om, at de også er med.
For mig lyder det som 14 hold i Superligaen fra sommeren 2016 og et mesterskabsslutspil med top 6 efter de 26 første runder. Så får vi det ekstra københavner-derby, nogle vil elske og andre hade. Halveringen af point i et mesterskabs-slutspil vil efter min mening udvande både den sportslige fairness og motivationen for at være god hele sæsonen. Så næsten hellere gå planken ud og lave et rent slutspil, så man ikke stikker folk blår i øjnene om formålet: At skabe mere og bedre drama.

– Gigantisk FC Midtjylland-problem – er du vimmer!

Flot gestus af Tadej Pogacar

Nægtede at give hånden til Peter Schmeichel

Medier fælder dom over Dorgu efter derby

‘Fantastisk’ Roony hyldes efter Barcelona-debut

Legende færdig i Wrexham?

Vild eufori: ‘Det er allerede Højlunds Napoli’

Historisk start – i ekstase over Nathan Trott

Voldsom frustration efter vanvidskamp

Som Bambi på glatis!

Peger på Holger Rune: Det siger noget om viljen

Her er Mike Tullbergs reaktion på debutnederlag

– Det er en fantastisk kombination

Færdig i Ajax – ville ikke have Kasper Dolberg

Raser over Ruben Amorim

Medier og Roy Keane slagter Man Utd-stjerne

Find checkhæftet frem, ‘CV’ – han skal forlænges!

Superliga-bombe: ‘Det kom meget bag på mig’

– Eriksen bliver en vigtig faktor

Ekspert hylder AGF-transfer: Rigtig, rigtig godt!

Thomas Frank lover: – Der er mere i vente

Alexander Zorniger i stor hyldest af Kent Nielsen

FC Fredericia – Vejle Boldklub

Seks kampe nul point – tidligere FCK-træner fyret

– En tabersag for Brøndby

Vingegaard hårdere ramt end først fortalt

Cooper-test i Brøndby – han ser vild ud!

Drastisk beslutning: ‘Har jeg aldrig gjort før’

Medier fælder dom over Højlund efter Napoli-debut

Absurd dansk scoring: Den kommer på YouTube

Brutal kritik af Brøndby-boss

I chok: Hjernedødt – hvad laver han?

Klubløs og falleret – er hans karriere slut?

Tidligere Brøndby-spiller skifter til mesterklub

I chok over dansk klub: ‘Fuldstændigt vanvittigt’

Braithwaite river akillessenen over i ligakamp

Kæmpe lønnedgang – her er Eriksens løn i Wolfsburg

Barcelona knuser Valencia i Roony-debut

Av, av – frustrationerne lyste ud af Rasmus Falk!

Stor Pione Sisto-overraskelse

Steve Cooper: ‘WOW – det var ikonisk’

Leverkusen i fokus: Stjernen Patrick Schick

Vingegaard: ‘Hele dagen har været surrealistisk’

Philadelphia slår Chiefs i Super Bowl-revanche

Danskerklub på dybt vand i Norditalien

Vingegaard reagerer: ‘En skam’

‘Det er særlig trist for Jonas Vingegaard’

SIF udnytter rødt kort og leverer comeback mod OB

Derfor starter Roony i stedet for superstjerne

Haaland og Man City smadrer Man Utd

Dansk drøm slukket

Rasende Flick: ‘Jeg er meget trist over det’

Vuelta-kaos – Jonas Vingegaard skriver historie

Mileta Rajovic bomber løs
