Video : Tipsbladet
1. division

Hvidovre-helt: Spiller ikke kun mod Lyngby i dag

Filip Djukic peger særligt på et manglende straffespark i opgøret.

Hvidovre-målmand Filip Djukic havde meget at se til i dagens kamp mod Lyngby. Blandt andet to straffespark, hvor han tog det ene af dem, som var medvirkende til, at kampen endte 1-1.

Selv var han dog meget ærgerlig over, at de havde så meget modstand i kampen - og det var ikke bare fra modstanderne. Det fortæller han i et interview med Viaplay kort efter kampen.

- Jeg føler ikke, at det kun er Lyngby, vi spiller mod i dag. Der er så mange marginaler, der går imod os hele tiden, men jeg hader og stå og skulle tænke over bagefter, hvad det er, der gør, at vi ikke får de her point her, siger han og fortsætter:

- Men det er marginaler, og dem har de altså. To straffespark, og nu har jeg ikke set om der var til os, men altså, da jeg står og kigger dernede, så tænker jeg, at min farmor hjemme i stuen kunne se, at der var straffespark.

I videoen øverst kan man blandt andet se situationen, som han taler om.

Lyngby fik selv to straffespark i kampen, som han mener, at der var mindre straffe ved end den, som de ikke selv fik.

- Jeg synes, at der er mere straffespark til os, hvis man kan dømme det der nede i den anden ende, så skal man i hvert fald dømme det der også. Jeg gider ikke gøre mig klog på, hvordan dommeren skal dømme, men jeg kan på ingen måde forstå det. Det var lidt rystende, fortæller Djukic.

Endelig peger han på, at de ikke kan bruge det ene point til noget, da de skulle have tre.