Jens Berthel Askou bliver ny assistent i Vendsyssel
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
1. division

Jens Berthel Askou bliver ny assistent i Vendsyssel

Erik Rasmussen får tidligere Superliga-spiller ved siden af sig i Vendsyssel FF.

I forsøget på at komme i Superligaen har Vendsyssel FF ansat den tidligere Superliga-forsvarer Jens Berthel Askou.

Han skal assistere træner Erik Rasmussen og kommer fra et job som assistent i Thisted, fortæller klubben i en pressemeddelelse.

- Jens Berthel har i vores samtaler vist stor dedikation, og det skinner igennem, at han har store ambitioner som træner. Jeg ser ham som en perfekt makker til Erik Rasmussen, som han helt sikkert kan lære meget af og være en god sparringspartner til, siger direktør Mogens Krogh.

Askou var som aktiv på kontrakt i klubber som Silkeborg IF, Norwich og Esbjerg fB, og nu bliver han Erik Rasmussens sparringspartner i en klub, der har ambitioner om at komme i Superligaen.