AGF-angriber under kniven
Illustration
Generelle

AGF-angriber under kniven

Mate Vadsadze er blevet opereret for sin ankelskade, og nu venter det mindst seks måneders pause til AGF-angriberen.

AGF's Mate Vatsadze blev i påskens udekamp mod FC Nordsjælland sendt  græsset med en brækket ankel, der har krævet operation og som byder angriberen på en pause på et halvt år. 

Operationen er veloverstået, og den georgiske angriber har fået sat skruer i foden, som han ikke må støtte på de kommende seks uger. Først om tre måneder bliver skruerne fjernet og en langsom genoptræning kan begynde. 

- Bruddet i anklen er slemt, men ikke meget slemt. Det er en beskadiget ledbåndsforbindelse i underbenet, der gør, at det hele kommer til at tage længere tid, siger AGF-læge Jacob Astrup til JP Aarhus.

Mate Vatsadzes skade betyder ikke blot, at angriberen er færdig for resten af sæsonen, for hvis pausen på mindst seks måneder holder stik, betyder det, at Vatsadze først vil være tilbage i oktober måned og dermed vil en stor del af den nye efterårssæson også være .

På den korte bane skaber Vatsadzes skade også problemer for AGF, der også har Søren Larsen ude med en skade. Det efterlader træner Peter Sørensen med Davit Skhirtladze og David Devdariani som de eneste reelle angribere i truppen, hvorfra han dog også kan trække på unge Marcus Solberg.

AGF møder fredag aften EfB i Aarhus.