Dansk stortalent imponerer i Ajax: Nærmer sig seniorholdet
2016-01-04 13:23
Foto: Ajax

18-årige Kasper Dolberg har haft et imponerende første halve år i Ajax, og nu skal han med den hollandske storklub på træningslejr.

I sommer rykkede danske Kasper Dolberg fra Silkeborg IF og til Holland, hvor han nu tørner ud for Ajax Amsterdam. Indtil videre har han spillet for ungdomsholdet, men nu er der seniorbold i sigte for det danske stortalent.

Som tipsbladet.dk kunne fortælle i oktober, har sportsdirektør Marc Overmars et godt øje til den danske spiller, og Dolberg var nærmest blevet lovet en plads på reserveholdet i Ajax efter jul, hvis han fortsat de gode takter.

Dette løfte holder Ajax-ledelsen nu.

Kasper Dolberg skal i første omgang med Viktor Fischer og de andre Ajax-stjerner på træningslejr, hvor han altså får muligheden for at imponere cheftræner Frank de Boer. Derudover fortæller den hollandske træner, at Dolberg nu skal spille for Jong Ajax, der spiller i den næstbedste række i Holland. Når du spiller med Jong Ajax, træner du i øvrigt med førsteholdet i Amsterdam-klubben.

- Han har gjort et godt indtryk, og det har været nemt at integrere ham. Derfor er det godt, at han kommer med os, siger Frank de Boer til klubbens hjemmeside og forklarer:

- Det er en knægt med masser af potentiale, som Ajax i fremtiden kan få meget sjovt ud af. 

- Efter vinterpausen er det også planen, at han skal spille for Jong Ajax ofte, og derfor er det her en god forberedelse for ham, siger de Boer.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvor mange 1/8-finaler ved EM ender i straffespark?