Anderlecht lejer rutineret Porto-forsvarer
.
Benelux

Anderlecht lejer rutineret Porto-forsvarer

Rolando skifter fra FC Porto til Anderlecht på en lejeaftale for det næste halve år.

Anderlecht har landet en stor forsvarsforstærkning forud for det sidste halve år af sæsonen i Belgien. FC Portos Rolando er således skiftet på en lejeaftale for det kommende halve år, og dermed skal den 29-årige portugiser tørne ud i den belgiske liga i resten af sæsonen.

For Anderlecht er det noget af et scoop at hente en forsvarsspiller med fortid i Inter og Napoli.

- Med Rolando har vi hentet en erfaren midterforsvarer. Vi har sat barren virkelig højt, og vi er stolte over at have hentet en spiller af hans kaliber til Bruxelles. Det har været en kompliceret transfer, men hans ankomst er virkelig værd det hele.

- Nu er vi godt klædt på til at vinde ligaen, siger klubbens sportsdirektør Herman van Holsbeeck til klubbens hjemmeside.

Rolando har spillet 19 landskampe for Portugal.