Længere pause til Viktor Fischer
Illustration
Benelux

Længere pause til Viktor Fischer

En skade i låret holder Ajax-danskeren Viktor Fischer på tribunen i de næste seks uger. 

Viktor Fischer fik forleden en skade i låret, da Ajax spillede mod AZ Alkmaar, og nu har den efterfølgende undersøgelse vist, at danskeren må sidde ude de næste seks uger, minimum. 

Den hollandske klub skriver, at man efter nogle uger vil kigge på skaden igen og vurdere, hvor langt Fischer er med genoptræningen. 

Ajax-angriberen får selskab på tribunen de næste par uger af sine landsmænd Nicolai Boilesen og Lasse Schøne. 

Boilesen kæmper fortsat med problemer med baglåret, mens Schøne forleden blev skadet under opvarmningen til Europa League-kampen mod Salzburg i torsdags og også forventes at være ude i nogle uger.