Utrecht-boss slår fast: David Jensen er førstevalg
Foto: Dean Mouhtaropoulos/Getty Images
Benelux

Utrecht-boss slår fast: David Jensen er førstevalg

David Jensen starter sæsonen som førstevalget i FC Utrecht-buret.

David Jensen startede sin tid i FC Utrecht som reservekeeper, men danskeren fik chancen, da det normale førstevalg, Robbin Ruiter, blev skadet. David Jensen gav ikke pladsen fra sig igen, og han havde dermed en stor aktie i FC Utrechts flotte sæson, som kastede en fjerdeplads af sig. 

Den flotte sæson har også givet David Jensen et forspring forud for den kommende sæson, hvor han skal kæmpe med Nick Marsman om spilletiden. Robbin Ruiter har forladt klubben.

- Vi har gjort det klart på forhånd. Vi har to gode målmænd, men David har en fordel lige nu, fordi han gjorde det fremragende i sidste sæson. Det skyldtes til dels også, at vi havde et meget solidt forsvar. Samarbejdet fungerede godt, og dertil kommer, og David tog skridt fremad. Han vil også være foretrukket fra start, siger cheftræner Erik ten Hag til Voetbal International.

David Jensen har i sommerens løb fået selskab af landsmændene Simon Makienok og Dario Dumic i FC Utrecht.