Brøndbys prøvespiller: Jeg kan godt lide den fodbold, de spiller
Foto: Clint Hughes/GettyImages
Generelle

Brøndbys prøvespiller: Jeg kan godt lide den fodbold, de spiller

Brøndby har i denne uge den unge norsk midtbanespiller, Mads Sande, til prøvetræning i klubben.

Mads Sande var med fra start da Brøndby tabte 0-5 til Randers i Reserveligaen. Her spillede den 18-årige på positionen, men det unge talent var ikke helt tilfreds med sin debut.

- Jeg synes, det var lidt vanskeligt. Måden, Brøndby spiller fodbold er på, er helt anderledes end hvad jeg er vant til i Norge. Jeg kommer i nogle situationer, hvor jeg bliver fejlplaceret, og jeg synes egentlig ikke, jeg er helt tilfreds med kampen, sagde Sande efter kampen til 3point.dk.

På trods af startvanskeligheder, mener han at Brøndby er en spændene klub.

- Jeg synes, Brøndby spiller spændende fodbold. Jeg kan rigtig godt lide den fodbold, de spiller i klubben.

Hvis Brøndby beslutter sig for at erhverve midtbanespillere, så er Mads Sande ikke i tvivl om, hvad de får.

- Jeg er en fodboldklog spiller, som ligger og fordeler boldene centralt på banen. Det synes jeg, er mine største kvaliteter, og det ville jeg gerne have vist mere i dag.

Når han ikke er til prøvetræning i Brøndby, så spiller han til daglig for Fyllingsdalen i den norske 2. divisjon.