AGF må vente: Leon Andreasen vil blive i Hannover
Bundesliga

AGF må vente: Leon Andreasen vil blive i Hannover

Leon Andreasen har aldrig lagt skjul på, at han gerne vil afslutte karrieren af i AGF, men det bliver ikke endnu. Danskeren vil gerne blive i Hannover, så længe træneren forlænger.

Der var måske nogle AGF-fans, der havde håbet på det, men det bliver næppe til noget denne sommer. Leon Andreasen kontrakt med Hannover 96 udløber ellers, og med De Hviies oprykning var det måske tid til genforening. 

Den 32-årige midtbaneslider har dog ikke planer om at vende hjem til Aarhus endnu. Selv om hans kontrakt udløber om en måned, vil han helst blive i Hannover.

- Ja, helt klart! Jeg ville blive rigtig ked af det, hvis jeg skulle væk. Men jeg ved ikke, hvad der sker med træneren og manageren, siger han til Bild.

Ifølge den tyske avis får Andreasen en ny etårig kontrakt, hvis cheftræner Michael Frontzeck får forlænget sin aftale. Hvis ikke, er danskerens fremtid mere usikker.