Andreas Christensen og Gladbach fik prygl af Tuchels Dortmund
Foto: Martin Meissner/Polfoto
Bundesliga

Andreas Christensen og Gladbach fik prygl af Tuchels Dortmund

Thomas Tuchel stod overfor Andreas Christensen og Gladbach i sin første Bundesliga-kamp i spidsen for Dortmund.

Dortmund-fansene elskede Jurgen Klopp, og den succesrige manager gjorde det så godt i Dortmund, at han har efterladt store forvetninger til den nye træner, Thomas Tuchel.

Men hvis Dortmund-fans tvivlede på den nye træner, har de god grund til optimisme oven på post-Klopp-æraen.

Tuchels mandskab kom nemlig stormende fra start mod et uispirerende Gladbach-mandskab, der havde den unge dansker Andreas Christensen med fra start.

Allerede efter otte minutter fik Dortmund bolden i nettet. Her var det Henrik Mkhitaryan der bankede bolden sikkert i mål, men målet blev fejlagtigt underkendt af offside.

Det fjernede dog intet håb for Dortmund der pressede yderligere på. Shinji Kagawa fandt med en flot aflevering fem minutter senere Marco Reus, der med et kanonhårdt spark bragte hjemmeholdet foran.

Og det skulle kun blive vildere. Efter 21 minutter var det Pierre Emerick Aubameyang der modtog en sukkerbold fra Marcel Schmelzer, og på flotteste vis headede han den i det modsatte hjørne til 2-0.

Allerede efter en halv time kunne det have stået 3- eller 4-0. Marco Reus modtog efter 27 minutter en flot bold, men, trods han var frit igennem, skød han over mål.

Det gjorde Henrik Mkhitaryan dog ikke, da Aubameyan med sin lynhurtige fødder slog en stærk kontra og løb fra hele Gladbach-forsvaret. Flot fandt han armeneren på midten, og Mkhitaryan skulle ikke gøre meget for at lægge bolden i nettet til 3-0.

Mats Hummels kunne have gjort det hele værre blot tre minutter senere, i det 35. minut. Hans header blev dog reddet på stregen.

Stillingen ved pausen var, på mystisk vis, kun 3-0 til hjemmeholdet.

Sådan fortsatte det dog næppe. Igen var Mkhitaryan på pletten i straffesparksfeltet, da Reus spillede ham fri, og så stod den 4-0 fem minutter inde i anden halvleg.

Efter 66 minutter skulle det have blevet 5-0. Shinji Kagawa kom frit igennem, men japaneren kunne fra få meters afstand ikke få bolden i mål.

Derefter var det dog cruise control for Dortmund der sænkede tempoet en smule, så Andreas Christensen og co. kunne få en smule ro. Det var danskeren sikkert glad for, så han slap for at hente bolden ud af nettet flere gange.

Men det blev altså en dyr aften med store lærepenge for det danske stortalent. For Thomas Tuchel, ja så får han nok næppe en bedre end debut, og det skal blive spændende om han og resten af Dortmund-holdet kan opretholde niveauet denne sæson.