Bendtner afviser Frankfurt-tilbud
Illustration
Bundesliga

Bendtner afviser Frankfurt-tilbud

Ifølge Kicker har Nicklas Bendtner afvist et kontrakttilbud fra Frankfurt.

Nicklas Bendtner er i øjeblikket klubløs, efter kontrakten med Arsenal ikke blev forlænget yderligere. På det seneste er han blevet sat i forbindelse med et skifte til den tyske Bundesligaklub Eintracht Frankfurt, men nu tyder noget på, at det skifte ikke kommer til at ske.

Klubben bekræftede selv i sidste uge, at man havde givet Bendtner et tilbud indenfor de økonomiske rammer, tyskerne havde mulighed for, men det har ikke været godt nok.

I hvert fald skriver den tyske avis Kicker på sin hjemmeside, at Nicklas Bendtner har afvist et kontrakttilbud fra klubben med begrundelsen om, at tilbudet var for lavt for den danske landsholdsangriber.

Bendtner er dermed stadig på klubjagt, men det er uvist, hvornår og hvem der står klar til at aftage den høje angriber.

Efter Bendtners afvisning har Frankfurt i stedet rettet blikket mod Fiorentina-spilleren Khouma Babacar som alternativ til danskeren.

Bendtner har tidligere spillet i Arsenal, Birmingham, Sunderland og Juventus.