Dortmund-boss udelukker Aubameyang-salg: Han har haft sin chance
Foto: Lintao Zhang/Getty Images
Bundesliga

Dortmund-boss udelukker Aubameyang-salg: Han har haft sin chance

Pierre-Emerick Aubameyang ser ud til at forblive Dortmund spiller i den kommende sæson, da hans chef Michael Zorc forklarer, at vinduet for spilleren er lukket.

I denne sommer har få klubber som AC Milan været så aktive på transfermarkedet og brugt så mange penge. Men en af de spillere, som de havde udset sig må de nok se bort fra nu, nemlig Dortmunds Pierre-Emerick Aubameyang.

Det indtryk kan man i hvert fald nemt sidde tilbage med efter Dortmunds Michael Zorc har udtalt sig til Sky Sport Deutschland, at det nu er for sent for Milan at hente Aubameyang.

Det kommer endda efter at spilleren i sidste uge havde lagt en video op åp de sociale medier, hvor han beder Milan om at komme med et bud på ham. Det er dog ikke noget, som Dortmund-bossen lader sig gå på af. Spilleren har nemlig haft chancen tidligere.

- Vi har talt meget åbent med Pierre-Emerick de seneste par måneder, og vinduet for en transfer var åben i lang tid, men vi kunne ikke nå til enighed om en handel, så han missede åbningen. Og nu kan vi nærmest ikke vente med at opnå vores mål med ham i denne sæson, siger Zorc.

Milan ser da også ud til at have fundet en anden løsning, da en lang række italienske medier, heriblandt La Gazzetta dello Sport, har fortalt, at Nikola Kalinic fra Fiorentina skal til lægetjek i Milan mandag.