Dortmund-træner i bøn til vrede fans
Foto: Martin Meissner/Polfoto
Bundesliga

Dortmund-træner i bøn til vrede fans

Thomas Tuchel håber på, at Ilkay Gündogan vil vinde opbakning på lægterne i den tyske klub.

Situationen omkring Dortmund-stjernen Ilkay Gündogan har været et stort drama. Midtbanespilleren har været rygtet væk i stort set hvert transfervindue, men forleden kunne klubben endeligt meddele, at Gündogan forlænger. En overraskelse for mange fans, der for længst havde dømt spilleren ude. 

Af samme grund håber klubbens nye træner Thomas Tuchel, at forholdet til spilleren kan rettes op:

- Jeg er rigtig glad for, at Ilkay Gündogan har valgt at blive her. Det var mig, der ønskede, at han skulle blive her i klubben. Nu håber jeg bare, at det er nok i forhold til de fans, der har vist deres vrede overfor spilleren. Vi vil gerne gøre vores hjemmebane til en fæstning igen. Modstanderne skal have ondt i maven over at spille her, siger Thomas Tuchel på et pressemøde. 
 
Selvom Ilkay Gündogan er sikret ser Dortmund-træneren det dog endnu som usikkert, at Ciro Immobile bliver. Angriberen var en skuffelse under Jürgen Klopp, og har flere gange været rygtet en tur i svingdøren: 
 
- Lige nu ved jeg ikke, hvad det ender med omkring Ciro. Det er en beslutning, der helt og alene ligger hos spilleren selv, udtaler Tuchel. 
 
Borussia Dortmund havde et forfærdeligt efterår i Bundesligaen, og overvintrede helt sidst i den bedste tyske række. Klubben reddede dog æren i foråret, hvor syvendepladsen og kampe i Europa League-kvalifikationen kom i hus.