Hradecky på Rundens Hold i Bundesligaen
Foto: brondby.com
Bundesliga

Hradecky på Rundens Hold i Bundesligaen

Lukas Hradecky er allerede efter sin anden kamp for Eintracht Frankfurt blevet belønnet med en plads på Rundens Hold.

Lukas Hradecky debuterede søndag på hjemmebane for sin nye klub Eintracht Frankfurt, da holdet havde besøg af Augsburg i Bundesligaen, og det blev en rigtig god oplevelse for den finske keeper, der godt nok ikke holdt buret rent, men til gengæld leverede flere store redninger i opgøret, der endte 1-1.

Det er den tidligere Brøndby-keeper nu blevet belønnet for. Det tyske fodboldmagasin Kicker sætter efter hver Bundesliga-runde det bedste hold, og efter anden spillerunde er der blevet plads til Lukas Hradecky på Rundens Hold. Foruden Hradecky tæller holdet store stjerner som Shinji Kagawa, Douglas Costa og Mats Hummels.

Lukas Hradecky har tegnet en tre-årig kontrakt med Eintracht Frankfurt.