HSV henter back i Augsburg
Illustration
Bundesliga

HSV henter back i Augsburg

Backen Matthias Ostrzolek skifter Augsburg ud med Hamburger SV.

Hamburger SV har sikret sig Augsburg-backen Matthias Ostrzolek på en tre-årig aftale.

Den 24-årige venstre back har hidtil optrådt 70 gange i Bundesligaen i sin tid på SGL Arena, og Ostrzolek tog med det samme muligheden for at forklare årsagen til sin afgang på klubbens hjemmeside.

- Jeg har haft en vidunderlig tid hos Augsburg, og jeg er taknemmelig over for klubben, fansene og byen, sagde han. 

- Men jeg beder jer om at forstå, at jeg ønsker at skifte til Hamburger SV for at få en ny udfordring, fordi jeg mener, at dette er den rigtige beslutning for mig. 

- Jeg ønsker FC Augsburg alt det bedste og held og lykke i fremtiden. 

Det er ikke oplyst i pressemeddelelsen, hvor meget HSV betaler for Matthias Ostrzolek.

Augsburg annoncerer imidlertid samtidig købet af Abdul Rahman Baba, der kommer til klubben fra Greuther Furth på en fem-årig kontrakt. Den 20-årige ghanesiske forsvarsspiller kunne meget vel være erstatningen for Ostrzolek.