2016-01-20 17:24
Foto: Salvatore Laporta/Polfoto

Bayern München har offentligt erklæret sin interesse for den argentinske angriber Higuain, også selvom de allerede har en verdensklasseangriber i Robert Lewandowski. Det bekymrer dog ikke sidstnævnte.

Gonzalo Higuain er i formidabel form i Serie A, hvor han uge for uge, kamp for kamp bomber mål ind på stribe for Napoli. Den argentinske angriber, der kom til klubben fra Real Madrid i 2013, har scoret 20 mål i 20 kampe denne sæson, og det har vakt interesse hos de største klubber i Europa. 

Blandt andet er flere engelske klubber blevet kædet sammen med frontløberen, men også Bayern München er en varm kandidat efter, at direktør i klubben Karl-Heinz Rummenigge erklærede interesse i at hente ham, skulle han blive tilgængelig. 

Netop i Bayern München findes dog allerede en af verdens skarpeste angribere, nemlig Robert Lewandowski, men polakkeren ser ingen problemer i at få argentineren som holdkammerat. 

- Jeg ved ikke, hvordan Bayerns planer for fremtiden ser ud, men det ville ikke være et problem for mig, hvis de hentede endnu en angriber, om det så er Higuain eller en anden, siger han til Sport Bild. 

- Jeg vil stadig spille, hvis der kommer endnu en angriber. Jeg er overbevist om mine egne kvaliteter og stærk nok. 

Ligesom Higuain har Robert Lewandowski også været sat i forbindelse med et skifte til den bedste engelske fodboldrække. Begge Manchester-klubber samt Chelsea har været nævnt i forbindelse med begge angribere, mens sidstnævnte også har været kædet sammen med et potentielt noget overraskende skifte til sin tidligere chef, Jurgen Klopp, der som bekendt i øjeblikket er træner for Liverpool. 

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvor mange 1/8-finaler ved EM ender i straffespark?