Optakt: RB Leipzig - Gladbach
Bundesliga

Optakt: RB Leipzig - Gladbach

Oprykkerne har lagt fornemt for land og skal forsøge at fortsætte stimen, når de møder Gladbach med Hazard i topform.

Kampfakta:
Spillested: Red Bull Arena, Leipzig
Dommer: Manuel Gräfe
Kampstart: Onsdag 20:00
På tv: Vises ikke på dansk tv

Holdnyt:
RB Leipzig:
Træner Ralph Hassenhüttl har allerede proklameret, at Leipzig vil spare enkelte spillere i det hårde program. Det kan blandt andet give plads og spilletid til spillere som Papadopoulos, Sabitzer, Keita, Burke og målscoreren fra i lørdags Davie Selke.

Leipzig har fået en fornem start på deres første sæson i Bundesligaen med henholdsvis en uafgjort samt to sejre i de seneste to opgør imod Dortmund og HSV. Den flotte sæsonstart kan for alvor blive cementeret, hvis oprykkerne formår at besejre endnu en af topklubberne i form af Gladbach.

Leipzig-truppen er næsten komplet, hvor de kun må undvære den unge back Lukas Klostermann, der desværre har pådraget sig en korsbåndsskade og derfor ventes ude i længere tid.
  
Gladbach:
Andreas Christensen og co. er kommet blandet fra start. En flot premieresejr blev fulgt op af et nederlag imod Freiburg, hvorefter de i sidste runde udspillede et svagt Werder Bremen hold og vandt med cifrene 4-1.

Til opgøret ventes det, at Nico Elvedi glider tilbage i startopstillingen og erstatter Julian Korb. Elvedi sad ude i weekenden, hvor han ikke engang var en del af truppen. Ligeledes bliver Andreas Christensen formentlig rykket tilbage i midterforsvaret og erstatter den anden dansker Jannik Vestergaard, som dermed må en tur ud på bænken.

Thorgan Hazard har vist fantastisk form i sæsonen, hvor han hidtil står noteret for seks scoringer. Dermed har han allerede udlignet hans sæsontotal fra sidste sæson, hvor han ligeledes scorede seks gange. Hans angrebsmakker Raffael måtte lade sig udskifte i pausen i sidste runde med en skade, der også holder ham ude af onsdagens kamp. Det kan give i stedet give plads til Hahn i front.

Karantæner:
RB Leipzig: Ingen
Gladbach: Ingen

Bud på startopstillinger:
RB Leipzig: Gulasci – Bernado, Orban, Papadopoulos, Halstenberg – Ilsanker, Demme – D. Kaiser, Forberg – T. Werner – D. Selke
Gladbach: Sommer – Elvedi, A. Christensen, Jantschke – F. Johnson, Strobl, Kramer, Wendt – Stindl – Hahn, Hazard

Vidste du, at…:
kun en enkelt oprykker er startet bedre end RB Leipzig i de seneste 14 år? Det var i sæsonen 2012/2013, da Frankfurt som oprykkere vandt sine tre første kampe.
 
Dom:
Gladbach har ikke en særlig god statistik, når det kommer til udebane, hvor de blot har vundet en enkelt af de seneste 12 opgør. Den stime bliver umiddelbart ikke forbedret, da begge hold må nøjes med et enkelt point efter en målrig kamp. 2-2.

Læs meget mere om tysk fodbold og lyt også til vores podcast hos Bulibold