Sort Wolfsburg-uheld gav Dortmund sejren
Illustration
Bundesliga

Sort Wolfsburg-uheld gav Dortmund sejren

Borussia Dortmund vandt 2-1 over Wolfsburg hjemme på Signal Iduna Park, takket være en fejl af gæsternes målmand Max Grun.

Wolfsburg havde lørdag chancen for at spille sig op på fjerdepladsen og den sidste Champions League-kvalifikationsplads. Men Dortmund havde både den dygtighed og held, der skulle til, for at hente en 2-1-sejr hjemme på Signal Iduna Park.

Wolfsburg havde ellers bragt sig i front med 1-0 midtvejs i første halvleg på et mål af Ivica Olic. Men fem minutter inde i anden halvleg udlignede Roberto Lewandowski med en scoring inde foran mål. 

Kampen bølgede herefter frem og tilbage og begge klubber havde chancer til at tage det sidste skridt mod sejren. Men det skulle blive en omdiskuteret hændelse, der afgjorde kampen til Dortmunds fordel.

En bold blev slået ind i Wolfsburgs felt, hvor målmand målmand Max Grun gik ud for at gribe bolden. Men i sit nedfald tabte Wolfsburg-keeperen bolden over en af sine forsvarsspillere, så Marco Reus let kunne sende bolden i mål til 2-1.

Med sejren er Dortmund fortsat tre point foran Schalke i tabellen, mens Wolfsburg har et point op til Borussia Mönchengladbach og Bayer Leverkusen på fjerde- og femtepladsen.