18-årige Kasper Dolberg udtaget til Champions League
Foto: Ajax
Champions League

18-årige Kasper Dolberg udtaget til Champions League

Ajax spiller tirsdag kvalifikation til Champions League, og det kan meget vel blive med dansk islæt.

Efter en flot sæsonoptakt for danske Kasper Dolberg, hvor det blandt andet er blevet til en scoring mod selveste Olympique de Marseille, er den kun 18-årige dansker nu blevet udtaget til Ajax' førstehold. 

Tirsdag møder klubben græske PAOK Saloniki, hvor de skal forsøge at kvalificere sig til Champions League play off-kampene. Og kampen kan altså byde på officiel førsteholdsdebut for danske Dolberg. Den tidligere Silkeborg-spiller er nemlig nævnt i Frank de Boers 18-mands trup forud for aftenens opgør. 

Skulle danskeren komme på banen mod PAOK vil det fuldende teknikerens kometkarriere i Ajax. Han kom for blot et år siden til Ajax, hvor han lige siden har imponeret stort på klubbens reservehold i en meget ung alder. Ligeledes har han gjort god figur i UEFA Youth League, hvor han har scoret flotte mål og vist prøver på sit store talent.