Arsenal-tysker tror på avancement mod Bayern
Foto: Getty Images
Champions League

Arsenal-tysker tror på avancement mod Bayern

Shkodran Mustafi føler sig sikker på, at Arsenal har det, der skal til for at nå til kvartfinalen i Champions League.

The Gunners blev i ottendedelsfinalen anno 2012/13 samt 2013/14 slået ud af Bayern München. 

Til trods for dette, så føler Arsenals midterforsvarer, Shkodran Mustafi, der først kom til Emirates Stadium sidste sommer og dermed ikke har mødt Bayern München med Arsenal, at der er grund til optimisme forud for det første opgør, der spilles onsdag. 

- Vi ved, at kampene mod Bayern bliver svære, men vi ved også, at hvis vi spiller op til vores potentiale, så kan vi slå Bayern. Det er første gang for mig, men jeg ved, at Bayern et par gange har slået Arsenal ud i de seneste år. Som jeg siger, så føler jeg mig sikker på, at vores hold kan slå Bayern, hvis vi spiller op til vores potentiale, fortæller Mustafi til Sky Sports. 

- Det er op til os, og det er det, der gør mig så positiv omkring kampen.

- Vi er ikke et hold, der siger, at vi håber på, at Bayern får en dårlig dag, men vi siger, at vi håber på, at vi får en god dag, for vi ved, hvad vi kan præstere, slutter Mustafi. 

Det første opgør spilles onsdag aften klokken 20.45 på Allianz Arena.