Video : Tipsbladet
Champions League

Griezmann: Champions League-finalen gjorde mest ondt

Atletico Madrid spilleren fortæller, at det gjorde mere ondt tabe Champions League-finalen end EM-finalen.

Antoine Griezmann har haft et turbulent år på fodboldbanen. Og selvom franskmanden er tilfreds med sit 2016 rent fodboldmæssigt, så ægrer han sig over to tabte finaler.

Først tabte Atletico Madrid Champions League-finalen til Real Madrid. Kort efter måtte angriberen igen se sig slået i sidste runde. Denne gang i EM-finalen mod Portugal. Men Champions League finalen gjorde mere ondt på Griezmann end EM-nederlaget.

- Det var virkelig hårdt i dagene efter dem begge, men selvom de begge var meget vigtige, gjorde Champions League mest ondt. Fordi vi havde to uger til at forberede os, så man får de her billeder i hovedet af, hvordan du fejrer det med dine venner... og så tabte vi i straffesparkskonkurrence, siger han til GQ España.

Griezmann brændte et straffespark i ordinær tid i Champions League-finalen. Han scorede dog i straffesparkskonkurrencen, hvor det i stedet var Juanfran, der missede for Atletico Madrid.