Liverpool-manager: Premier League vigtigere end Champions League
Illustration
Champions League

Liverpool-manager: Premier League vigtigere end Champions League

Brendan Rodgers er klar til at spare anfører Steven Gerrard mod Real Madrid, så han er kampklar til lørdagens Premier League-brag mod Chelsea på Anfield.

Hverken i Champions League og Premier League kører tingene på skinner for Liverpool i denne sæson. Før sæsonen var der stor glæde over efter en årrække uden Champions League at være tilbage i den store turnering, men nu få måneder inde i sæsonen, skubber Liverpool-manager Brendan Rodgers nu Champions League en smule ud til siden i forhold til Premier League, der nu er første prioritet. 

Derfor er en af overvejelserne til aftenens Champions League-udekampen mod Real Madrid at spare anfører Steven Gerrard, der ikke længere har fysisk til at spille hver eneste kamp i et hektisk program, hvor en vigtig kamp venter mod Chelsea på lørdag. 

Brendan Rodgers ser det dog ikke som et problem at lade Gerrard blive på bænken - også set i det lys, at Gerrards kontrakt udløber til sommer og at han på rygtebørsen er blevet sat i forbindelse med et skifte til Manchester City..

- Jeg ser det ikke som et gamble. Den her uge med en kamp mod Real Madrid ser jeg som en stor mulighed for holdet. Du sætter holdet og gør det med tiltro til deres præstation. 

- Omkring Gerrard er jeg nødt til at se på, hvad der er højeste prioritet for os, hvis han skal spille på lørdag (mod Chelsea, red.). Han og jeg har talt om det. Tre store kampe, Newcastle, Madrid og så Chelsea. Jeg har været nødt til at se på spillerne i forhold til, hvilke kampe, vi gerne vil have dem til at spille. 

- Men jeg er også nødsaget til at tage højde for, at vi har hentet nye spillere. Der er et ansvar. Men der er ingen tvivl om, at vores prioritet er Premier League og så Champions League - og altid i den rækkefølge.

Liverpool står efter tre spillerunder med tre point i gruppen, og i det første møde mod Real Madrid blev det til klart nederlag på hele 3-0 på Anfield. Mens Madrid-holdet har maksimumpoint, står også de to sidste hold, FC Basel og Ludogorets, også på tre point, så endnu er intet afgjort omkring hvem der skal følge Ronaldo og Madrid ind i næste runde. 

Få freebet odds 3,0 på Real Madrid-sejr mod Liverpool hos betfair - klik her