Sevilla får vidunderligt udgangspunkt i Tyrkiet
Foto: Aitor Alcalde/GettyImages
Champions League

Sevilla får vidunderligt udgangspunkt i Tyrkiet

Sevilla vandt onsdag aften 2-1 mod tyrkiske Istanbul Basaksehir i Champions League-kvalifikationen.

Sevilla startede med både Jesus Navas og klubbens dyreste forsvarsspiller nogensinde, danske Simon Kjær, på bænken. Også Michael Krohn-Dehli og den tidligere City-angriber, Nolito, startede ude hos gæsterne.

Kampen var en taktisk affære, men med gode muligheder i begge ender. 

Sergio Escudeo bragede Sevilla i front efter et kvarters spil med et fremragende spark med venstrebenet efter et godt opspil.

Efter et længere pres fra hjemmeholdet lykkedes det dog at udligne efter 64 minutters spil, da det hollandske nyindkøb Eljero Elia flot sparkede bolden i kassen. Elia var i sidste sæson at finde hos de hollandske mestre, Feyenoord. 

Med godt fem minutter igen bragte Sevilla sig så igen i front. Den netop indskiftede og hjemvendte Jesus Navas lagde et fladt indlæg i feltet, som Ben Yedder kom først på og dernæst styrede sikkert i kassen.

Kort efter kom Michael Krohn Dehli på banen og fik de sidste minutter af kampen. Simon Kjær endte derimod med at se hele kampen fra bænken.

Sejren og de to udebanemål er et super udgangspunkt for Kjær, Krohn Dehli og Sevilla inden returkampen i Spanien i næste uge. 

Også Napoli og Celtic fik gode resultater i Champions League-kvalifikationen. Skotterne vandt med hele 5-0 hjemme mod FC Astana, mens Napoli tog en hjemmesejr på 2-0 over franske Nice.