Startopstillinger: Lewandowski på toppen for Bayern
Foto: Matthias Schrader/Polfoto
Champions League

Startopstillinger: Lewandowski på toppen for Bayern

Robert Lewandowski er kommet sig så meget over sin hjernerystelse, at han starter i angrebet for Bayern München i aftenens Champions League-semifinale mod Barcelona. Se de to startopstillinger her.

Kampen behøver næppe nogen nærmere introduktion. Det er Champions Leauge-semifinale, det er Bayern mod Barca, og det er Pep Guardiola tilbage på Camp Nou. 

Hjemmeholdet FC Barcelona stiller op fuldstændig, som man kunne forvente. 

Ter Stegen, Alves, Piqué, Mascherano, Alba; Rakitic, Busquets, Iniesta; Suárez, Messi, Neymar.

Gæsterne fra Bayern München har været slemt plaget af skader, og det var længe usikkert, om førsteangriberen Robert Lewandowski ville blive klar. Han brækkede både næsen og kindbenet i sidste uge, ligesom han fik en hjernerystelse. 

Han er dog blevet fit for fight og starter på banen i noget, der ligner en 4-3-1-2-opstilling.

Neuer; Rafinha, Benatia, Boateng, Bernat; Lahm, Alonso, Schweinsteiger; Thiago; Lewandowski, Muller.