2017-06-19 10:07
Foto: Jan Christensen/Getty Images

De danske mestre FC København bør ikke få de store problemer i anden runde af Champions League-kvalifikationen.

Ståle Solbakken og FC København finder senere mandag ud af, hvem holdet skal møde i anden runde af Champions League-kvalifikationen.

FCK kommer til at være seedet hele vejen gennem gruppespillet, og københavnerne står i anden runde foran det, der kan betegnes som en overkommelig modstander. Det er i hvert fald ikke hold fra lande, der har en stor tradition i Europa, hvorfor FCK med en stærk trup ikke bør få problemer med at spille sig videre fra kvalifikationsrunden. Sværeste modstander er fra Slovakiet og kan blive en lidt tricky modstander, men en modstander, FCK skal slå.

UEFA har nemlig inddelt holdene i grupper, og derfor ved de danske mestre allerede nu, at modstanderen i anden runde af Champions League-kvalifikationen, hvor FCK indtræder, bliver Zilina fra Slovakiet, Kukës fra Albanien, Budapest Honvéd fra Ungarn, Spartaks Jürmala fra Letland eller et hold, som er gået videre fra første runde af Champions League-kvalifikationen. Således er to unavngivne vindere fra første runde en mulig modstander.

Der er Champions League-lodtrækning klokken 12.00, og efterfølgende er der Europa League-lodtræning med Lyngby BK, FC Midtjylland og Brøndby IF i hatten.

I både Champions League-kvalifikationen og Europa League-kvalifikationen trækkes der lod til de første par runder.

SENESTE NYT...
OP | NED