Bundesliga

Ailton ødelagde sit eget jubilæum

Den brasilianske angriber kunne i dag have fejret et kedeligt jubilæum, men med scoringen i gårsdagens kamp mod AaB, fik han lige akkurat undgået det med mindst mulig margin.

365 dage gik der mellem FC Københavnske angriber Ailton Almeida seneste mål i SAS-ligaen. I går scorede den brasilianske angriber sæsonen første SAS-ligamål, da han efter et kvarter på banen scorede til 4-0 mod AaB. Man skal helt tilbage til den 13. maj 2007 mod Randers, hvor han blev matchvinder i Parken, for at finde hans seneste SAS-ligascoring. Derved undgik han lige akkurat at skulle 'fejre' ét-års jubilæum uden mål i SAS-ligaen.

I SAS-ligaen har Ailton været i startopstillingen i 16 ud af i alt 36 kampe og scoret 4 mål, men det er første gang, at angriberen har scoret som indhopper.

Ailton er udover målet i går noteret for to scoringer i denne sæson, da det er blevet til pokalmål mod henholdsvis Fredericia og Næstved, der begge spiller i Viasat-divisionen.