Pengestrid bag Riochs farvel

Bruce Rioch forlod OB efter forårets første ligakamp, fordi han ikke længere kunne klare at være væk fra sin syge kone i Ipswich. Sådan lød den officielle forklaring, men måske var den virkelige årsag en økonomisk strid med OB-ledelsen.



Kilder, som TIPS-bladet har talt med, siger således, at der er en direkte sammenhæng mellem det lukrative salg af den serbiske målmand Nenad Novakovic og Riochs afgang halvanden måned senere. Fordi den skotske træner ønskede sin andel af OB’s gevinst, da han havde hentet målmandstalentet til Ådalen.

De oplysninger afvises dog i kraftige vendinger af OBs ledelse:
-En spejlblank hypotese, lyder det således fra direktør Kim Brink.

Salget af Novakovic kom på transfervinduets sidste dag, mens OB-truppen var på træningslejr i USA, hvor Bruce Rioch kom med flere udfald mod klubbens ledelse bl.a. omkring for ringe trænings-faciliteter, og hvor Rioch også tændte voldsomt af på den mangel på disciplin og takt, som den uregerlige angriber Rajko Lekic diskede op med.

Siden faldt der mere ro over det hele, indtil Rioch efter nederlaget til Randers i årets første ligakamp meddelte sin afgang, der vakte undren ikke mindst i OB, der havde stillet ekstra frihed i udsigt til træneren.

Et halvt år før kontraktudløb var han pludselig væk. Nogle mener, han ikke kunne tåle at tabe to kampe i træk. I Royal League til Brøndby og så forårs-premieren hjemme mod Randers FC med hans afløser som træner, Lars Olsen, ved roret.

Men mange i den danske fodboldverden er af den opfattelse, at der ligger noget mere bag, når en træner pludselig stikker halen mellem benene. Hvorfor gik han ikke ved årsskiftet, da OB havde sat en deadline med hensyn til et fortsat samarbejde efter kontraktudløb i sommeren 2007?

Det er derimod opfattelsen, at Rioch forlod OB i huj og hast om søndagen og mandag hjemme fra England sendte sin opsigelse, som flere OBere i øvrigt forsøgte at snakke ham fra, af en helt anden årsag.

Han ville score en bonus på salget af Nenad Novakovic, som sønnen, Greg Rioch, havde trænet i Køge og anbefalet til faderen, der selv så ham i aktion flere gange og var med til møderne, hvor kontrakten blev forhandlet. Rioch betragtede Novakovic som sin »opfindelse« og ville have sin andel af OB-gevinsten på otte mio. kr. Formentlig 10 procent som det typisk har været kutyme i England for hans manager-generation. Han fik bare et nej fra OB.

Som en kilde udtrykker det:
– Der er sket mærkelige ting, og der har været aftaler, som ikke er blevet overholdt af OB, og så er han blevet tosset.

Eller som en anden kilde siger:
– Bruce Rioch er en utrolig fin fyr, men han har bare en brist med penge.

Og penge er lige så godt som respekt. Rioch lod det tidligere sive, at han ikke følte at have fået nok kredit for at være med til at finde Junior og bringe ham til OB. Den brasilianske angriber blev en succes, og OB scorede 10 mio. kr. sidste sommer, da han pludselig og uventet blev solgt til Malmö FF.

Historien melder dog ikke noget om, hvorvidt Rioch dengang krævede sin andel udbetalt ved kasse et. Men et halvt år efter stod der Junior plus Novakovic på Riochs liste. Solgt for i alt 18 mio. kr. til OB. Sammenlagt var de to spillere mindre end et år i den fynske klub.

Bruce Riochs farvel til OB ligner noget, man kender fra hans forhistorie som manager i flere britiske klubber. Fem-seks gange før har Rioch forladt en klub i utide, flere gange som følge af uoverensstemmelser omkring spillertransfers.

OB’s køb af Novakovic åbnede for flere spørgsmål end svar. OB havde i forvejen en af SAS Ligaens bedste målmænd i form af Arek Onyszko, der faldt til patten og forlængede sin kontrakt 10 dage før Novakovic blev solgt til Reggina.

Ifølge Kim Brink var det dog rent held, at man ikke havde lejet den ambitiøse tredjemålmand Anders Lindegaard ud, inden man fik tilbuddet fra Reggina på Novakovic, og ingen af de mange kilder TIPS-bladet har været i kontakt med mener, at videresalget af Novakovic har været planlagt fra dag 1. Selv om OB med smart købmandskab undgik at give Køge en procentdel ved videresalg, der kunne have reddet den sjællandske klub fra betalingsstandsning.

Kendsgerningen er, at OB scorede kassen på Novakovic, der på kort tid fik et tæt og godt forhold til Bruce Rioch. Hvorefter skotten kort tid efter forlod jobbet med en tåget undskyldning.

OB-ledere fra formand Niels Thorborg til direktør Thomas Christensen og til Rioch-assistent Michael Hemmingsen er blevet spurgt til sagen, og alle afviser som Kim Brink, at der skulle være den mindste sammenhæng. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Bruce Rioch, som OB-ledelsen ifølge Brink fortsat er i dialog med. Han vil fortsat ikke udtale sig om sit farvel til Odense.

På trods af OB-toppens afvisning af TIPS-bladets udlægning i spillet om Novakovics og Riochs afgang er hele sagen fortsat omgærdet af ikke så lidt mystik og undren i det hjemlige fodboldmiljø.

Som en menig OBer uden kendskab til sagen i øvrigt konstaterede forleden:
– Der er da vist noget, der lugter lidt.

Selv er hovedpersonen overrasket:
– Det er en stor overraskelse for mig alt, hvad der er sket.

Sådan siger Nenad Novakovic i telefonen fra Beograd, hvor han holder ferie med sin serbiske familie om det seneste års hændelser, hvor han først forhandlede kontrakt med italienske Reggina, siden valgte at skifte til OB og derpå kort efter til samme Reggina.

– Jeg havde et møde med Reggina i oktober, efter at vi havde slået Fredericia 1-0, men deres første kontrakttilbud var jeg ikke tilfreds med. Siden hørte jeg ikke fra dem en måned eller to, og så kom tilbuddet fra OB, fordi Bruce Rioch kendte mig via sin søn Greg, fortæller Nenad Novakovic.

Målmanden understreger, at Bruce Riochs tilstedeværelse i OB gjorde, at han valgte Odense-klubben, og på de få uger i OB’s tjeneste nåede Novakovic at få et rigtigt godt indtryk af den skotske træner.

Nenad Novakovic blev på sidste dag i januar under OBs træningslejr i Miami kontaktet af agent Nikola Juric omkring Regginas fornyede interesse i at købe ham med et væsentligt bedre personligt tilbud end det foregående, og det endte med, at han skrev kontrakten under pr. fax. Bagefter havde han et møde alene med Rioch.

– Han var meget glad på mine vegne, måske lidt skuffet over at jeg rejste så hurtigt, fordi han så mig som kommende førstemålmand, men på den anden side havde han stadig to gode målmænd, siger Nenad Novakovic, der arbejder hårdt for at blive førstemålmand for Reggina i Serie A den kommende sæson, men kunne i øvrigt godt tænke sig en dag at komme tilbage til en af de store klubber i Danmark.

Læs meget mere om Bruce Rioch og AaB her:
Alt om Rioch





Rekord i spil – afviser nyt bud på dansker




LIVE

TransferLIVE: Stor Premier League-handel

Lynmål antænder AaB i udklassering af Hvidovre

Chok – de er ude efter Patrick Mortensen

Brøndbys milliontransfer slår rekord

Dolberg-bombe kan detonere når som helst

Drama – chokfyring i Premier League? 

Man Utd tæt på forstærkning – koster 150 millioner

FC København udtager German Onugkha



Claus-Steinlein Superligaen Benjamin-Schmedes Sune-Smith-Nielsen FCK FCM BIF Brøndby FC-Midtjylland FC-København TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2025

Riemer med stor Christian Eriksen-overraskelse?

Riis om Vingegaard: ‘Ærgerligt, trist, skuffende’

FC København – OB

Afsløring: Frederik Holst skifter til Hvidovre



EKSKLUSIVT

Afsløring: Brøndby henter ny kant til spotpris

Afsløring: Bombe – byder DK-rekord på Franculino

To måneder i FCK – prisen steget med 17 millioner

Har fået gigantbud: Nu reagerer FC Midtjylland

Afsløring: Dansk klub forhandlede med Mathias Ross

Hylder Brøndby: ‘Var jo elendige’



EKSKLUSIVT

Ny kæmpetransfer? FCM klar med stort millionbeløb

Afsløring: Hovsa! AC Horsens fanget i transferløgn

Laudrup fælder hård dom over Rasmus Højlund

Gigabud: Her er FC Midtjyllands plan med stjerne

Kæmpe Brøndby-præstation – første gang i 15 år

Skæbnekamp i Brøndby: Her er chancevurderingen

Frederik Alves hylder kæmpe dansk transfer

I chok over dansk bomber: ‘Fuldstændigt utroligt’

Får landsholdskarantæne

Jagter ny stjerne – koster 410 millioner

Lurer på dansk stjerne

Afsløring: AaB henter profilen Kornelius Hansen

Transfernyt – indgår aftale med Brøndby



TOPNYHED

Gravesen måber: ‘Genialt indkøb, Thomas Frank!’

Afsløring: Go Ahead Eagles vil købe AGF-stjerne

Ekspert: Køb dette, FCM – ellers kan I glemme guld

Helt ude i kulden – Liverpool-favorit på klubjagt

– Vi kunne have slået Brøndby 5-0

Handel kollapset – dansker i kæmpe skifte?

FCK lurer: Så dyr er Philip Billing

Chapeau! Brøndby-stjerne med magtdemonstration

Afsløring: Stort scoop – Olti Hyseni forlænger

I har altså nyt guld mellem hænderne, FCK!

Afviste bud – kan de holde på Superliga-profil?

Historisk: ‘Det er helt uhørt’

Brøndby præsenterer ny spiller

Afsløring: Brøndby køber Marcus Younis

Harry Kane bomber i Bayern – Leipzig

Fans så rødt: Brøndby får kæmpebøde

Kun sket tre gange på 25 år

FCM-keeper: ‘Perfekt udgangspunkt’

Birk forventer mere jævnbyrdig returkamp i Brøndby

‘Får du mig ikke til at sige’

Udmærket lodtrækning

FCM styrer mod Europa League

Det dér må man aldrig gøre!