Dødkedelige affære endte med Wales-avancement
Foto: Polfoto/Petr David Josek
EM

Dødkedelige affære endte med Wales-avancement

En kedelig kamp mellem Wales og Nordirland endte med en 1-0-sejr til waliserne.

Der var dømt endnu et britisk møde, da Wales og Nordirland - to meget overraskende ottendedelsfinalister - stødte sammen i Paris lørdag aften.

Til trods for forventningerne om en tændt kamp mellem to britiske mandskaber kunne holdene ikke helt leve op til det. Det blev en kedelig kamp, der dog endte med sejr til waliserne. 

Det var faktisk meget overraskende Nordirland, der havde de største chancer i første halvleg, men det blev dog aldrig utroligt farligt. Stuart Dallas, Jamie Ward og Kyle Lafferty testede dog den walisiske defensiv, der formåede at holde stand. 

I anden halvleg kom Wales bedre og bedre ind i kampen. Det blev blandt andet til chancer til Sam Vokes og Gareth Bale, men igen blev det ved det ufarlige.

Det gjorde det dog ikke efter 75 minutter. Gareth McAuley skulle forsøge at cleare et indlæg fra Gareth Bale, men endte desværre for ham - og Nordirland - ved at sende den forbi Michael McGovern og ind i eget net.

Det resultat endte med at holde hele kampen og så kunne waliserne kalde sig for kvartfinalister.