Video : Tipsbladet
Europa League

Ajax gør sig klar til FCK: Melder udsolgt til EL-brag

Når Ajax den 16. marts tager imod de danske mestre i Europa League, bliver det med fuld opbakning i ryggen.

De danske mestre fra FC København har med Telia Parkens tilskuere en god hjemmebane, og den får de brug for. For når FCK skal spille Europa League-returopgør i Holland mod Ajax den 16. marts, bliver det med en fyldt Amsterdam ArenA.

Således melder Ajax på sin hjemmeside, at stort set alle billetter er solgt. De eneste muligheder for at få fat i billetter er ved at købe nogle få, spredte billetter eller business-billetter.

Med udsolgt på Amsterdam ArenA vil Ajax muligvis spille en smule mere kontrolleret i første opgør mod FC København, når de to tørner sammen i Europa League. De to navne kom sidst op ad bowlen, da der blev trukket lod, og derfor får danske fodboldfans et opgør med FC København på den ene side og de to danskere Kasper Dolberg og Lasse Schöne på den anden side.

De mødes i ottendedelsfinalerne i Europa League, hvor den første kamp bliver spillet den 9. marts i Telia Parken, mens det andet opgør altså bliver i en udsolgt Amsterdam ArenA den 16. marts.