Video : Tipsbladet
Europa League

Bedst og værst: FC Midtjylland taber snævert i Polen

Vi zoomer ind på Europa League kvalifikationskampen i mellem Arka og FC Midtjylland

Arka - FC Midtjylland 3-2 (2-2)
1-0 Marcus (31.)
1-1 Rilwan Hassan (33.)
1-2 Marc Dal Hende (36.)
2-2 Marcus, straffe (39.)
3-2 Rafal Siemaszko (92.)

Kampens bedste:

Arka:

Den brasilianske midtbanespiller, Marcus, var det polske mandskabs bedste spiller. Han var uden tvivl holdets farligste spiller, og med to mål i baggagen er han en markant årsag til, at Arka stadig har mulighed for at gå videre. Hans mål til 1-0 var i særklasse, og ikke mange spillere kan tage en bold ned, og hamre den i mål så let som han gjorde, samtidig med at han var omringet af midtjydere.

FC Midtjylland:

Marc Dal Hende havde en ganske udemærket kamp, hvor han både var tilregnelig i bagkæden, men samtidig også en stor trussel oppe foran mål. Foruden scoringen til 2-1, så fik han også en stor mulighed for at score til 3-2. 

Kampens værste:

Jesper Hansen havde ikke sin bedste kamp, og begik et straffespark, da han kom for sent ud i en modstander, som nåede at afslutte inden han blev væltet af FC Midtjyllands nye målmand. Aktionen kostede et straffespark, som han dog ikke havde en chance for at tage. Selvom han også havde flere gode angreb, så kostede det alligevel, at han ikke nåede ud til bolden i tide.

Kampens detalje:

Rilwan Hassan var omringet af spillere, da han bragte midtjyderne tilbage i kampen med sin 1-1 scoring, men nigerianerens hurtige fødder forvirrede det polske forsvar, og så var han pludselig fri foran mål, hvilket han udnyttede sikkert.