Bedst og værst: Kæmpe præstationer af Sisto og Onuachu
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Europa League

Bedst og værst: Kæmpe præstationer af Sisto og Onuachu

Hvem toppede, og hvem floppede? Tipsbladet.dk ser nærmere på præstationerne mellem FC Midtjylland og Manchester United.

Kampfakta:

FC Midtjylland - Manchester United 2-1 (1-1)
0-1 Memphis Depay (37.)
1-1 Pione Sisto (44.)
2-1 Paul Onuachu (77.)

Kampens bedste:

FC Midtjylland:
Defensivt fik nyindkøbet Nikolay Bodurov leveret en god indsats, men vi vælger at gå offensivt. Pione Sisto var manden, der scorede til 1-1 og skabte FC Midtjyllands farlige chancer - på nær den kæmpe-chance, som Vaclav Kadlec missede. Sisto var den bedste offensive spiller for FC Midtjylland. Var også med i målet til 2-1, da han snørede tre mand og spillede bolden videre.

Manchester United:
Memphis Depay var en konstant trussel for FC Midtjylland. Således havde Andre Rømer alverdens problemer over for den dygtige hollænder - forståeligt nok - for Memphis er hurtig på fødderne. 

Kampens værste:
Donald Love blev flere gange udstillet - ikke mindst af Pione Sisto. Men der var mange bud for Manchester United.

Kampens detalje:
Store bevægelser, glider lidt i bolden, men det ændrer ikke ved, at Paul Onuachu scorede til 2-1 for FC Midtjylland mod Manchester United. Onuachu kan blive en stor angriber, hvis han fortsætter sin udvikling.