Van Gaal vil se liderlige spillere
2016-02-23 12:45
Foto: Jens Dresling/Polfoto

Manchester Uniteds manager Louis van Gaal er ikke sikker på, om den spanske målmand bliver klar til torsdagens Europa League-kamp mod FC Midtjylland.

David de Gea måtte udgå melde afbud kort før kick off i sidste uges Europa League-kamp mellem Manchester United og FC Midtjylland i Herning.

Returkampen spilles på torsdag i Manchester, og her er det ikke udelukket, at spanieren er tilbage. Det fortæller United-manager Louis van Gaal til klubbens website.

- Jeg ved ikke, om han vil være klar til torsdag. Skaden er ikke så slem, men vi må vente og se, hvornår vi kan bruge ham igen, siger han.

Van Gaal ser frem til kampen mod FC Midtjylland.

- Ja, det er selvfølgelig en stor kamp mod Midtjylland. Det er vores chance for at kvalificere os til Champions League. Vi skal vinde en masse kampe for at nå det, men det er stadig en mulighed for at kvalificere sig. Det er derfor, det er så vigtigt. Vi skal spille kontinuerligt, så vi har ikke mange pauser og tid til at komme os. Vi må tage tingene dag-for-dag, hvilket det altid handler om i sport, når man kan vinde og tabe, siger han. 

Mens David de Gea kan være tilbage i kassen hos Manchester United, risikerer Louis van Gaal og Manchester United at være uden Jesse Lingard, Will Keane og Cameron Borthwick-Jackson, der alle blev ramt af skader mod Shrewsbury mandag aften, hvor United vandt 3-0 og gik videre i FA Cuppen.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvor spiller Thomas Delaney i næste sæson?