Video : Tipsbladet
Europa League

Fellaini forventer at være klar til Europa League-finalen

Midtbanespilleren pådrog sig en skade mod Southampton, men regner med at være klar mod Ajax.

Marouane Fellaini er sikker på, at han bliver sin skade kvit og når at blive klar til Manchester United’s Europa League-finale opgør mod Ajax.

Belgieren var tvunget til at forlade banen efter 75 minutter i onsdagens 0-0 kamp mod Southampton.

Men Fellaini, som vente tilbage fra en karantæne på tre spilledage som følge af det røde kort, han ragede til sig mod Manchester City, var optimistisk fredag om chancerne for at kunne spille en rolle mod det hollandske mandskab i Sverige.

- Jeg kunne mærke noget i kampen mod Southampton. Jeg snakkede med den medicinske stab, og jeg træner for at blive klar, siger han og tilføjer:

- Jeg havde en god træning med doktoren. Det skal nok gå.

Midtbanespilleren er blevet en nøglespiller i Manchester Uniteds kamp for Europa League trofæet, hvor han er startet inde i fem opgør i knockout-fasen inklusiv begge semifinaler mod Celta Vigo. Det var også hans mål, som i sidste ende sendte det engelske mandskab forbi spanierne og i finalen.

Jose Mourinho sagde tidligere på dagen, at Fellaini ikke vil blive presset i aktion på søndag, når Manchester United spiller sæsonen sidste Premier League kamp mod Crystal Palace.