Video : Tipsbladet
Europa League

Optakt: FC København - Lokomotiv Moskva

FC København møder Lokomotiv Moskva i den første gruppekamp i Europa League-gruppespillet, og det er samtidig et møde mellem gruppens formodede stærkeste hold.

Kampfakta:
Kampstart: Torsdag klokken 19.00
Spillested: Telia Parken, København
Dommer: Hüseyin Göçek, Tyrkiet
På TV: 6'eren
Hashtag: #eldk

Få en bonus på 1.000 kroner hos bwin og spil på kampen

Holdnyt:
FC København:
Drømmen var Champions League-gruppespillet for FC København, men de danske mestre måtte tage til takke med det næstfineste og en plads i Europa League, hvor gruppespillet byder på opgør mod Lokomotiv Moskva, FC Sheriff og FC Zlin.

Ballet starter i Telia Parken mod Lokomotiv Moskva, og FCK fik en god generalprøve med sejr over FC Midtjylland søndag. FCK og Lokomotiv Moskva er de to formodede stærkste hold i gruppen, så en sejr vil være meget vigtig for Ståle Solbakkens mandskab.

FCK gav søndag debut til både Carlos Zeca og Denis Vavro, og især Zeca imponerede stort i sin første optræden for de danske mestre. Den græske midtbanespiller kommer helt sikkert også til at være i startopstillingen med Lokomotiv Moskva, og han skal forsøge at følge op på den lovende debut.

Ståle Solbakken har allerede lovet en startplads til Peter Ankersen mod Lokomotiv Moskva, og han begynder naturligvis på højre back, hvor FCK flere gange i denne sæson har været tvunget til at bruge Nicolaj Thomsen. Tom Høgli er imidlertid tilbage efter sin skade, men han får næppe comeback mod Lokomotiv Moskva.

Federico Santander sidder udenfor med en skade, mens Youssef Toutouh er tvivlsom. 

Hvis du tror på en FCK-sejr over Lokomotiv Moskva, kan du få odds 2.45 hos bwin - klik her

Lokomotiv Moskva:
FC København skal op imod en af sværvægterne i russisk fodbold, og Lokomotiv Moskva er kommet flot fra start i denne sæson. Efter ni kampe er klubben nummer to med et point op til topholdet Zenit. Oprykkerne fra Tosno er det eneste hold, som har formået at besejre Lokomotiv Moskva i denne sæson. Holdet har blandt andet slået bysbørnene fra CSKA Moskva på udebane og spillet 1-1 mod Rubin Kazan.

Lokomotiv Moskva er forsvarende pokalvindere i Rusland, og det er det faktum, som har bragt hovedstadsklubben i Europa League. I sidste sæson blev klubben en skuffende nummer otte i den russiske liga.

Der er et væld af store navne på holdkortet i Lokomotiv Moskva med Jefferson Farfan som den største på papiret. Den tidligere Schalke 04-profil har også været godt spillende i denne sæson med to mål og en assist.

Lokomotiv Moskva varmede op til opgøret mod FC København med 1-1 på udebane mod Akhmat Grozny.

Karantæner:
FC København: Ingen
Lokomotiv Moskva: Ingen

Bud på startopstillinger:
FC København (4-4-2): Olsen - Ankersen, Lüftner, Boilesen, Bengtsson - Kusk, Kvist, Zeca, Verbic - Pavlovic, Sotiriou

Lokomotiv Moskva (3-5-2): Guilherme - Barinov, Kvirkvelia, Pejcinovic - Ignatjev, Al. Miranchuk, Denisov, An. Miranchuk, Farfan - Fernandes, Eder

Profilen:
Lokomotiv Moskva har en EM-finale-matchvinder med til København. I 2016 scorede Eder det enlige mål i finalen, da Portugal besejrede Frankrig med 1-0 og dermed sikrede sig en stor triumf med en skadet Cristiano Ronaldo på bænken. Kort før transfervinduets lukning skiftede Eder til Lokomotiv Moskva på en lejeaftale fra Lille, og angriberen debuterede i lørdags i den føromtalte 1-1-kamp mod Akhmat Grozny. Her spillede han 63 minutter uden at score - torsdag jagter han igen sit første mål, når FC København er modstanderen.

Vidste du, at..:
Lokomotiv Moskva og FC København har mødt hinanden én gang tidligere. Det var også i et Europa League-gruppespil tilbage i 2007, hvor FCK vandt 1-0 i Rusland efter et mål på straffespark af Morten Nordstrand. William Kvist er eneste FCK-genganger fra det opgør. Mikael Antonsson var også med i 2007, men han er ikke registreret til Europa League for FC København i denne sæson.

Dom:
Vinderen af torsdagens opgør må anses for at stå med særdeles gode kort på hånden for videre avancement, og det er en kamp, FC København gerne skal vinde. Sådan er det i europæiske hjemmekampe, selv om Lokomotiv Moskva er et godt hold.

Russerne kommer til Danmark med nogle store navne, og der er ingen tvivl om, at FCK får problemer med Lokomotiv Moskva, der har understreget holdets kvaliteter i den hjemlige liga i denne sæson. FC København er ikke, hvad de har været lige for tiden, og buddet herfra er, at Lokomotiv Moskva bliver for stor en mundfuld. Gæsterne vinder 2-1 i Telia Parken. 

Spil 25 kroner gratis hos bwin på kampen mellem FC København og Lokomotiv Moskva - klik her

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: