Firenze i flammer

Tilhængerne spytter på klubpræsidenten. Spillerne har nok at gøre med at gå på natklub. Anføreren gider ikke længere at trække den violette trøje over hovedet. Sportsdirektøren, der tidligere var et urørligt ikon, bliver nu kritiseret for stort set alt, hvad han foretager sig. Den italienske storklub Fiorentina har fået en alvorlig vinterdepression.

BRAGT I TIPSBLADET 10. FEBRUAR

Det siger ganske meget om krisen i Fiorentina, at selv ikke de seneste sejre over den lokale lillebror Siena og topholdet Udinese har kunnet ændre på den kendsgerning, at Italiens ottendestørste by står i flammer. Så gør to Serie A-sejre i træk - for første gang i 37 måneder - hverken fra eller til.

For den smukke by gennemlever en nådesløs vinter - både på og udenfor fodboldbanen. I december blev byen ramt af en ufattelig tragedie, da en midaldrende mand med fascistiske sympatier skød og dræbte to senegalesiske gadesælgere på et marked på Piazza Dalmazia i den nordlige del af byen. Yderligere tre handlende blev såret ved det pludselige skyderi.

Drabene åbnede et betændt sår i Norditalien, hvor spændingerne mellem de illegale immigranter fra Afrika og den øvrige befolkning tager til i disse år. Efter episoden har flere hundrede senegalesere demonstreret mod det, de betegner som en stigende racisme i Italien. Byens borgmester Matteo Renzi har manet til besindighed.

»Byen er rystet af en afsindig og skruppelløs morder,« sagde Renzi i sin første officielle optræden efter den tragiske hændelse.

Det er i sådanne tider, hvor det lokale fodboldhold må træde i karakter. Florentinernes problem er bare, at også stjernerne på Artemio Franchi er vinterdepressive.

Der er således noget næsten apatisk over Fiorentina anno 2012. Efter et elendigt efterår var det første, man foretog sig på januarmarkedet at sælge Alberto Gilardino til Genoa. Italieneren har ikke haft noget stort efterår. Skader, dårlig form og en ugidelig attitude er resulteret i to scoringer i 12 kampe. Forwarden, der vandt VM i 2006 og havde sidste fod på 46 Serie A-mål i sine første tre år i Firenze, er ikke, hvad han har været. Alligevel er signalet ikke til at tage fejl af: Hvis prisen er den rette (her: otte mio. euro), så sælger man sine største navne. Uden at tøve et sekund.

Ligegyldighed og overfald

Trods de seneste ugers pæne resultater indtager Delio Rossis mandskab en bekymrende 10.-plads i Serie A-tabellen. Lige så langt fra nedrykning som fra spillet om de europæiske pladser. Bekymrende eftersom der ikke umiddelbart er udsigt til bedring. Og bekymrende eftersom flere klubber har overhalet Firenze-klubben i de senere år.

For få år siden lignede Fiorentina stadig det bedste bud på et permanent tophold uden for millionbyerne Milano, Torino og Rom. Brødrene Andrea og Diego Della Valle, to driftige forretningsmænd fra sko- og læderbranchen, købte klubben i 2002. Et fallitbo i den tredjebedste række. Men den nye duo havde flotte planer.

Og mens fodboldholdet løftede sig med voldsom hast, tordnede Diego Della Valle mod det etablerede system, der ifølge Fiorentina-ejeren var pilråddent. Ikke mindst AC Milans ejer Silvio Berlusconi blev genstand for flere hårde udfald. Den slags var særdeles populært i visse kredse, og Fiorentina blev hurtigt en ny darling blandt de unge italienere i storbyerne.

Men i takt med klubber som Lazio, Udinese og Napolis optur, har Viola tabt terræn. Klubben er ikke længere talk of the town, og den skærpede konkurrence har ledt til det, som kritikerne kalder ligegyldighed. Vi tænker langsigtet. Det går nok alt sammen, så længe vi ikke rykker ud. Et holdningsskift, der er blevet taget ilde op på lægterne på Artemio Franchi, hvor især de højlydte tilhængere i Curva Fiesole kræver radikale forandringer.

Læs mere på næste side.