17 døde og 59 sårede i afrikansk stadiontragedie
Generelle

17 døde og 59 sårede i afrikansk stadiontragedie

En frygtelig stadionulykke er sket i Angola.

En kamp mellem Santa Rita og Recreativo do Libolo tog fredag overhånd, da en større flok mennesker stormede portene for at komme ind og overvære den angolske ligakamp. 

Ifølge BBC kom tilskuertallet over stadionets kapacitet på 8.000 tilskuere, da portene blev stormet. En hændelse der resulterede i 17 ofre - heriblandt børn - og yderligere 59 sårede - heraf er fem fortsat i kritisk tilstand. 

Recreativo de Libolos hjemmeside kalder episoden for en "tragedie uden fortilfælde i den angolske fodboldhistorie". 

Kilder fortæller, at stadionet allerede inden portene blev stormet, var overfyldt. 

Over 100 tilskuere kom til skade i den tragiske ulykke.