Arsenal-angriber: Send mig til Benfica
Illustration
Generelle

Arsenal-angriber: Send mig til Benfica

Arsenal-angriberen Joel Campell har bedt om lov til at forlade klubben til fordel for Benfica, melder portugisisk avis.

Den portugisiske storklub Benfica har i den seneste tid forsøgt at hente Arsenal-angriberen Joel Campell til Portugal, men indtil videre uden held. Tiden er nu ved at rinde ud, og nu forsøger også hovedpersonen selv at lægge pres på sin engelske klub. 

I London-klubben har Joel Campell nu haft en samtale med manager Arsene Wenger, hvor spilleren fra Costa Rica har bedt om lov til at forlade the Gunners til fordel for Benfica, skriver den portugisiske avis O Jogo søndag. 

Om Arsene Wenger vil lade spilleren gå er endnu uvist, men Benfica er en god mulighed for at samle spilletid til Campell, der er langt fra startopstillingen på Emirates Stadium. Tidligere har Campell været udlejet til Lorient, Betis og Olympiacos.