Dansk FIFA-medlem vil svinge øksen over for Platini
Foto: Claude Paris/Polfoto
Generelle

Dansk FIFA-medlem vil svinge øksen over for Platini

Det danske FIFA-medlem Allan Hansen fortæller til Ekstra Bladet, at man ikke kan støtte Michel Platini som kommende præsident, hvis der har været urent spil.

Både Sepp Blatter og Michel Platini er suspenderet i 90 dage i en sag, der omhandler udbetaling af penge fra FIFA-præsident Sepp Blatter til UEFA-præsident Michel Platini. Sagen er omhandler korruption, og hvis det forholder sig sådan, at der er hold i mistanken, bliver stikket trukket under Platini, siger det danske FIFA-medlem Allan Hansen.

I øjeblikket er Sepp Blatter FIFA-præsident, men der afholdes et ekstraordinært møde i februar, hvor en ny præsident skal findes. Her var Platini frontrunner, men sagen her kan meget vel ødelægge franskmandens chancer.

Der er tale om en overførsel på 13,7 millioner kroner, og findes der ingen kontrakt, og fremgår overførslen ikke i FIFA's regnskab, vil Allan Hansen ikke støtte Michel Platini.

- Jeg blev dybt skuffet, da historien om de to millioner franc dukkede op. Den rejser jo et hav af spørgsmål, som vi stadig ikke har fået svar på. Sådan en udbetaling kræver, at der er en kontrakt, og desuden skal den fremgå af FIFA's regnskaber, siger Allan Hansen til Ekstra Bladet og forklarer:

- Så kan vi ikke længere støtte ham (Michel Platini, red.).

Allan Hansen sidder blandt andet i FIFA's revisionsudvalg og kender ikke til overførslen fra 2011.

Danskerens udtalelser har også vakt opsigt i internationale medier.