De forsvarende mestre er ude af AFCON
Foto: Getty Images
Generelle

De forsvarende mestre er ude af AFCON

Elfenbenskysten er ude af de afrikanske mesterskaber efter et skuffende nederlag til Marokko.

Efter en straffesparkskonkurrence vandt Elfenbenskysten tilbage i 2015 de afrikanske mesterskaber og den præstation skulle forsøges gentaget i år i Gabon. 

Det har dog været en skuffende omgang for Michel Dussuyers tropper. De første to kampe i gruppe C endte nemlig med uafgjorte resultater mod henholdsvis DR Congo og Togo. 

Derfor skulle der en sejr til for Elfenbenskysten, da de tirsdag aften skulle i aktion mod Marokko. 

Sådan gik det dog ikke for Salomon Kalou, Eric Bailly og co. De kom skuffende bagud efter en fabelagtig scoring af Rachid Alioui efter en times spil og formåede ikke at kæmpe sig tilbage i kampen. 

Derfor er det Congo og Marokko, der går videre fra gruppe C, mens Elfenbenskysten og Togo er ude.