Gianluigi Buffon var ikke blandt de første 59 nominerede til prisen som Ballon d'Or, og så protesterede man i det italienske fodboldforbund ved ikke at stemme.

Italienere er et stolt folkefærd. Folk fra støvlelandet er ikke bange for at protestere eller gå i strejke. Kigger vi på fodboldens verden, kan Lazio og Roma nævnes som glimrende eksempler. Begge mandskabers mest inkarnerede fankerner boykotter for tiden deres heltes hjemmekampe, fordi de to romerske klubbers tifosi har fået restriktioner på deres curvaer - henholdsvis curva nord og syd. Visse dele af Lazio-fansene har også tidligere - i foråret 2014 - boykottet Biancoceleste-kampe, fordi man ikke mente, præsident Lotito havde købt ordentligt ind. Og nu kan endnu et eksempel over protester fra Italien føjes til listen. 

For det italienske fodboldforbund FIGC besluttede nemlig ikke at stemme til Ballon d'Or, da man fandt ud af, at Gianluigi Buffon ikke engang var at finde blandt de første 59 nominerede til prisen som verdens bedste fodboldspiller. Det gjorde, at Italiens anfører Gianluigi Buffon og Azzurri-landstræner Antonio Conte ikke stemte. Arsenals reservemålmand David Ospina var blandt de nominerede til prisen som årets bedste fodboldspiller. 

Juve-målmandens manglende nominering medførte, at kun én italiensk repræsentat stemte. Det var Sky Sport Italia-journalisten Paolo Condò. Det skriver den italienske beIN-journalist Tancredi Palmeri på sin Twitter.

Buffon var heller ikke at finde på årets hold. Det var i stedet Manuel Neuer, der tog prisen som årets målmand, da han var at finde på årets hold for 2015.

 

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvor mange 1/8-finaler ved EM ender i straffespark?