Kaká bekræfter: Stjerneangriber til Orlando City
Generelle

Kaká bekræfter: Stjerneangriber til Orlando City

Den tidligere Real Madrid-spiller Julio Baptista skifter til Orlando City i MLS, fortæller Kaká på Twitter.

Julio Baptista er tilsyneladende ny spiller i Orlando City, efter Kaká bød den tidligere Real Madrid og Arsenal-angriber velkommen til klubben på Twitter tirsdag.

Orlando City mangler selv at bekræfte tilgangen af den brasilianske angriber, der har stået uden kontrakt, siden hans aftale med Cruzeiro i hjemlandet udløb tilbage i december.

Der er derfor ikke yderligere detaljer om aftalen, som sender den tidligere brasilianske landsholdsangriber til MLS.

34-årige Baptista står også noteret for 47 landskampe for Brasilien.