Laudrup forlader muligvis Qatar grundet uro
Foto: Steve Bardens/Getty Images
Generelle

Laudrup forlader muligvis Qatar grundet uro

Michael Laudrup forlader muligvis sin klub i Qatar, hvis uroen fortsætter i landet.

Michael Laudrup har en kontrakt med Qatar-klubben Al-Ryayan i endnu en sæson, men det er ikke sikkert, at den danske legende lever op til denne. Ifølge danskerens agent, Bayram Tutumlu, er det ikke sikkert, at han vender tilbage.

Det skyldes de uroligheder, der er omkring Qatar i tiden, hvor flere mellemøstlige lande har udstødt netop Qatar. Saudi Arabien, Egypten, De Forenede Arabiske og Bahrain har alle brudt deres diplomatiske bånd med Qatar. 

- Vi afventer, hvad der sker i Qatar, for lige nu at det ikke muligt at træne i Qatar. Hvis situationen er farlig, rejser Michael Laudrup ikke til Qatar. Hans og familiens liv er det vigtigste. Jobbet er ikke vigtigt. Vi venter til slutningen af denne måned og ser, siger Tutumlu til TV2 Sporten.

Bayram Tutumlu fortæller desuden, at der hele tiden kommer henvendelser til Laudrup, og de ikke selv behøver opsøge nye jobmuligheder, men de vælger altså at se forholdne an i Qatar, før de finder ud af, hvad der skal ske.