18+ | Spil ansvarligt –  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet – Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening
Video : Tipsbladet
Generelle

AGF - FC Nordsjælland

Der venter lidt af en gyser i Aarhus torsdag aften, når AGF og FC Nordsjælland spiller returopgør i DBU Pokalens semifinale.

Kampfakta:
Kampstart: Torsdag klokken 20:00
Spillested: Ceres Park
Dommer: Morten Krogh
På TV: TV3+

Holdnyt:
AGF:
Der er lagt op til en stor torsdag aften i Aarhus, når ‘’De hvii’e’’ tager imod FC Nordsjælland til returopgør i DBU Pokalens semifinale.

Uwe Röslers tropper står med særdeles gode kort på hånden efter en fantastisk vigtig 3-2 sejr på Right To Dream Park for to uger, men med 90 minutter igen og en trods alt beskeden etmålsføring, er intet afgjort endnu.

Det var ikke fuldkommen fortjent, at AGF stak afsted med sejren i første opgør, men med masser af fysik, dødbolde og et fantastisk langskudsdrøn af Gift Links gjorde aarhusianerne lige akkurat nok til at løbe afsted med et flot udgangspunkt. Det kan betale sig at kende sin besøgelsestid.

AGF forsvarer sig som regel formidabelt, mens det kniber lidt mere med chanceskabningen i åbent spil. Derfor er det også belejligt, at de ikke skal ud at skabe kampen her. Problemet er bare, at den bomstærke defensiv er stærkt amputeret til dette opgør.

Rösler må nemlig se bort fra Jonas Jensen-Abbew, Tobias Mølgaard, Felix Beijmo, Kevin Yakob og Benjamin Hvidt, som alle forventes ude, mens der er tvivl om Nicolai Poulsen, som sad ude en lille skade i weekenden.

FC Nordsjælland:
Farum-klubben har ryggen mod muren inden returopgør på Ceres Park, men sådan som nordsjællænderne har taget sig ud i mesterskabsspillets to første kampe er intet umuligt.

FC Nordsjælland har hentet to flotte og fortjente sejre i rap mod Superliga-topholdene FC Midtjylland og FCK, og på nær de sidste 20 minutter i kampen mod midtjyderne, har ‘’tigrene’’ leveret på et rigtig højt niveau.

Sæsonen har været en anelse skuffende for sidste sæsons sølvvindere, men på det seneste har de vist prøver på topniveauet, og når de rammer det, er de ingen hold i Superligaen underlegne. Perfekt illustreret ved de to seneste sejre.

Med masser af selvtillid i bagagen og en brandvarm offensiv med Ibrahim Osman, som virkelig har fundet formen, må Hoff Thorup og co. have fin tro på, at de kan vende pokalsemifinalen på hovedet.

FC Nordsjælland må til opgøret undvære skadede Benjamin Nygren og Erik Marxen.

Karantæner:
AGF: Ingen
FC Nordsjælland: Oliver Villadsen

Bud på startopstillinger:
AGF (3-4-3): Peacock-Farrell - Knoester, Tingager, Anker – Links, Madsen, Brandhof, Kahl – Bech, Mortensen, Anderson

FC Nordsjælland (4-3-3): Hansen - Hey, Hansen, Nagalo, Frese - Tverskov, Svensson, Hansen - Osman, Ingvartsen, Schjelderup

Dom:
FC Nordsjælland har set voldsomt stærke ud i de seneste kampe, og på den baggrund lever drømmen om en pokalfinale i Parken i bedste velgående.

AGF’s største styrke ligger i defensiven, men uden tre idealstartere i Jensen-Abbew, Beijmo og Mølgaard, kan det blive svært at forsvare et brugbart resultat hjem, og da de fortsat har problemer med at skabe målchancer i åbent spil, har jeg størt fidus til FC Nordsjælland i denne duel.

‘’Tigrene’’ snupper finalebilletten med en 2-0 sejr.

Spilforslag:
FC Nordsjælland vinder til odds 2.33 ved Unibet. Husk, at odds kan ændre sig løbende.