Platini i pinlig bestikkelsessag: Nægter at levere gave tilbage
Illustration
Generelle

Platini i pinlig bestikkelsessag: Nægter at levere gave tilbage

Præsidenten for UEFA modtog under VM en gave fra det brasilianske fodboldforbund i strid med FIFAs regler. Men det er Michel Platini ligeglad med.

I forbindelse med sommeren VM-slutrunde i Brasilien modtog Michel Platini et ur til en værdi af cirka 150.000 kroner af værtsnationens fodboldforbund. Det strider tydeligt imod FIFAs "Code of Ethics", men alligevel nægter UEFA-Præsidenten at levere uret tilbage, da FIFA rettede rettede henvendelse UEFA.

- Jeg er en højtuddannet mand - jeg leverer ikke gaver tilbage, udtaler Michel Platini ifølge BBC.

Det var en af det brasilianske fodboldforbunds sponsore, der uddelte urene til 32 chefer for fodboldforbundene, 28 medlemmer i FIFAs eksekutivkomité ogfem repræsentanter for de sydamerikanske nationer.

- Hvis FIFAs etiske komité havde et problem med gaverne, så skulle de have sagt det for fire måneder siden, da vi modtog urene, udtaler Platini

- Nu reagerer de så, fordi der findes en artikel i en britisk avis, og pludselig skal vi levere gaverne tilbage. Der er noget meget overraskende over den måde, denne sag bliver behandlet på. Og det bryder jeg mig ikke om, fortæller UEFA-præsidenten.

Flere repræsentanter fortalte FIFAs etiske komité om urene, og det førte til, at flere allerede på nuværende tidspunkt har leveret urene tilbage.

Platini fortæller, at han nu vil få uret vurderet, og betale det fulde beløb til en velgørende organisation.

- Jeg er blevet opdraget til, at man ikke levere gaver tilbage. Det kan jeg ikke få mig selv til, forklarer Platini.

Ifølge det brasilianske fodboldforbund var urene cirka 50.000 kroner værd, men den etiske komité har selv fået en uafhængig vurdering af urene, og her lød vurderingen på 150.000 kroner.

- Det brasilianske fodboldforbund skulle ikke have givet urene i gave, og dem som har modtaget et ur, skulle omgående have nægtet modtagelse og indrapporteret det til FIFA. FIFAs "Code of ethics" forbyder tydeligt modtagelse af den type gaver, skriver FIFAs etiske komité i en pressemeddelelse.

Alle der har modtaget et ur, har nu indtil den 24. oktober til at levere gaven tilbage, hvis de vil undgå at få en sag om bestikkelse på halsen.