Seks-årig dansker får chancen på Liverpools akademi
.
Generelle

Seks-årig dansker får chancen på Liverpools akademi

William Steen Johansen fra Asaa er blot seks år gammel. Men Liverpool er sikre, de vil se mere af det unge fodboldtalent. Han bliver nu den yngste nogensinde, som kommer til Liverpool og træner på klubbens internationale fodboldakademi.

Liverpool tænker udenfor boksen. William Johansen på blot seks år blev opdaget på en fodboldskole i Nørresundby i Aalborg, da han driblede iblandt og forbi spillere, som var flere år ældre end ham selv. 

Boldkontrollen og driblingerne tog trænerne med storm og som den yngste spiller nogensinde er William Johansen nu blevet inviteret til et tre dages langt træningslejr med Liverpools akademi. 

- Til trods for, at William bare er seks år, slog han benene væk på trænerne, da han gav den gas overfor spillere, der var 2-4 år ældre og stadigvæk var i fuld kontrol over bolden. Også hans attitude på og udenfor banen var helt fantastisk, skriver Liverpool Fodbold Skoler Danmark på sin facebook-profil. 

Moderen til William, Louise Steen, er ligeledes stolt over William. 

- Selv om han kun er seks år gammel, så har han en koncentration uden lige, når de gælder fodbold. Og så kan han også blive ved med at træne og han er dygtig teknisk og fysisk stærk i forhold til sin alder, fortæller Louise Steen.