Tidligere FIFA-boss afviser at have fået bestikkelse af PSG-præsident
Foto: Getty Images
Generelle

Tidligere FIFA-boss afviser at have fået bestikkelse af PSG-præsident

Den tidligere FIFA-generalsekretær Jerome Valcke afviser, at han nogensinde har modtaget noget fra PSG-præsidenten Nasser Al-Khelaifi.

PSG-præsidenten Nasser Al-Khelaifi bliver i øjeblikket undersøgt for at have bestukket sig til, at hans mediekoncern BeIN Media har fået tv-rettighederne til VM i 2026 og 2030. Her skulle det have været den tidligere FIFA-generalsekretær Jerome Valcke, der har modtaget den.

Men Valcke benægter nu alle anklager, som han er indblandet i. Det sker i et interview med L'Equipe.

- Jeg vil bare gerne sige, at det ikke passer. Jeg har aldrig gjort dette, og jeg har aldrig modtaget noget som helst i bytte for noget andet. Jeg afviser alle anklager mod mig og Nasser. Jeg har aldrig modtaget noget fra Nasser, kan jeg love jer. Der har aldrig været nogen udveksling mellem Nasser og mig. Aldrig, siger Jerome Valcke.

BeIN Sports' kontorer i Paris blev gennemsøgt torsdag, som en del af de undersøgelser, som følger i forhold til anklagerne mod Valcke og Al-Khelaifi, og i en pressemeddelelse fra BeIN Media har man afvist alle anklager.

De har tilmed også gjort det klart, at de er klar til at samarbejde med myndigheder om at komme til bunds i sagen.

Jerome Valcke har endvidere nok at se til for tiden, da den tidligere FIFA-boss er blevet idømt karantæne fra fodbold i 10 år, hvilket han for tiden er i gang med at få kørt igennem igen i en appelsag. 

PSG-præsidenten er heller ikke uvant med undersøgelser, da den franske hovedstadsklub i øjeblikket bliver undersøgt af UEFA i forhold til, hvordan de overholder reglerne for Financial Fair Play efter indkøb af spillere som Neymar og Kylian Mbappe.