Åge Hareide irettesætter: Jeg skal tale med Fischer
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Landshold

Åge Hareide irettesætter: Jeg skal tale med Fischer

Landstræner Åge Hareide er langt fra tilfreds med Viktor Fischers pattebørns-kommentar og vil have angriberen til samtale.

Viktor Fischer var ikke bleg for at kalde sig selv og de fleste fra landsholdet for pattebørn efter nederlaget til Montenegro. 

Angriberen var alt andet end tilfreds og kunne kun godkende Kasper Schmeichel og anfører Simon Kjærs indsats i kampen. Hverken sin egen eller andres præstation ville Fischer hæve over pattebørns-niveau. 

Ikke en kommentar, der falder i god jord hos landstræner Åge Hareide. 

- Hvis Viktor har sagt det, må jeg tage en snak med ham. Men det er sagt lige efter en kamp og i frustration, men det er klart, at han ikke skal sige den slags.
Det handler om at holde sammen som hold - også når tingene ikke fungere. Men at komme med den slags kommentarer hører ikke hjemme på et hold, siger Åge Hareide. 

Viktor Fischer blev efter 70 minutter skiftet ud til fordel Andreas Cornelius, der kom på banen for at styrke det danske luftspil i kampens afslutning. Men lige meget hjalp det, og Danmark står nu med bare tre point efter tre kampe og to nederlag de seneste fire dage.